Stærke arbejdsfællesskaber på universiteterne


Stærke arbejdsfællesskaber på universiteterne: En guide til bedre samarbejde og faglig feedback i forsker- og undervisergrupper

Strong working communities in the universities

A guide for better collaboration and academic feedback for research and teaching groups. Download the magazine.

Metoder til udvikling af samarbejdet i forsker- og undervisergrupper

Forsker- og undervisergrupper er omdrejningspunkt for det faglige og kollegiale samarbejde på universiteterne. Samarbejdet i grupperne kan udvikles med afsæt i kerneopgaven: Forskning og undervisning.

Citat Samarbejde


Hæftet Stærke arbejdsfællesskaber på universiteterne tager afsæt i to typer af refleksivitet i forsker- og undervisergrupperne:

  • Opgaverefleksivitet i gruppen: Den opgave, en gruppe skal løse, vil som udgangspunkt være bestemt ud fra det formål, gruppen er sat i verden for at opfylde. Der ligger en væsentlig ledelsesmæssig opgave i at sikre, at der er en tydelig retning for gruppen: At gruppen kender til formålet og målet med udgangspunkt i de strategiske, forskningsmæssige eller didaktiske prioriteringer.

  • Social refleksivitet i gruppen: Den sociale refleksivitet retter sig mod, hvordan gruppen lykkes med at løse den faglige opgave sammen. I grupper, som formår at skabe et motiverende og tillidsfuldt
    samarbejde, oplever medlemmerne sig trygge og grundlæggende accepteret. Det betyder, at man lettere lærer af fejl, præsterer bedre, og at medlemmerne samlet set er mere tilfredse med deres arbejdsliv.

En velfungerende gruppe, som lykkes med både den faglige og den sociale dimension, er dermed ikke blot i stand til at skabe bedre resultater af det professionelle arbejdsfællesskab. Et godt samarbejde har samtidig en positiv effekt på deltagernes oplevelse af tillid, trivsel, engagement og arbejdsglæde

Tre metoder til udvikling af samarbejdet i gruppen

Metode 1: Fem dimensioner i samarbejdet. Hvilken gruppe er vi?: Metoden kan bruges til at skabe klarhed over, hvilken grad af samarbejde, gruppens opgaveløsning
kræver. Mange arbejdsopgaver kan både løses individuelt og gennem forskellige grader af samarbejde. Brug modellen, når en ny gruppe skal etableres, når gruppens formål eller opgaver skifter, eller når gruppen oplever uklarhed eller uenighed om samarbejde, roller og prioriteringer i gruppen.

Metode 2: Et håndslag på samarbejdets principper: Håndslaget er en enkel metode til at sikre, at I i gruppen får afstemt forventningerne til hinanden og har tydelige indbyrdes aftaler om samarbejdets fem 'fingre': Jeres rammer, retning, roller, relationer og regler.

I kan især bruge Håndslaget, når gruppen etableres, reorganiseres, får nye opgaver, men også når det støder ind i problemer.

Metode 3: GruppeUdviklingsSamtale - Løft gruppens præstationer: GruppeUdviklingsSamtalen, GRUS, er en formaliseret samtale, som gruppen bruger til at evaluere og revidere sin samarbejdspraksis og sine processer.

Metoden tager udgangspunkt i en ressourcefokuseret tilgang, hvor gruppen fortrinsvist fokuserer på, hvad den lykkes med, når det går godt. Det vil ofte både skabe øget tilhørsfornemmelse i gruppen og give lejlighed til, at nødvendige justeringer kan foretages, så gruppens samarbejde udvikles yderligere.

Mere om udvikling af samarbejdet

Læs mere i hæftet Stærke arbejdsfællesskaber på universiteterne om hvordan et bedre samarbejde i grupperne kan styrke trivsel og kvalitet, om erfaringer fra universiteterne, om kulturforskelle, ledelse af grupper og meget mere.

Læs om fem almindelige problemer i teamsamarbejdet på uddannelsesinstitutioner.

Find fem veje til bedre team på uddannelsesinstitutioner her


Senest revideret den 25. marts 2020