Fem veje til bedre samarbejde i team i uddannelsesektoren

Udbyttet af teamsamarbejdet afhænger i meget høj grad af, hvordan det organiseres, praktiseres og ledes og af den interne kommunikation i teamet.

Teamsamarbejde kan rumme både gevinster og problemer og er i sig selv ingen garanti for hverken kvalitet, effektivitet eller trivsel. Udbyttet af teamsamarbejdet afhænger i meget høj grad af, hvordan det organiseres, praktiseres og ledes. 

I hæftet Når team trives kan du læse mere om fem hovedveje, der fører teamet væk fra de typiske problemer i teamorganisering og i retning af et styrket samarbejde om en fælles opgave:

  • At sikre ledelse af teamet: Det er en udbredt misforståelse, at team ikke behøver ledelse. Der er stadig brug for ledelse ofte – blot i en form, som i højere grad understøtter teamets evne til at lede sig selv. Det er således vigtigt:
    • At der er klare rammer for arbejdet.
    • At forventningerne omkring arbejdsopgaven er afstemt.
    • At det er klart, inden for hvilket handlerum teamet selv kan disponere og træffe beslutninger, og hvor ledelsen træder til.
  • At afklare medledelse internt i teamet: Foruden ledelse oppe- eller udefra vil teamet ofte have brug for at afklare sine interne ledelsesforhold. Også her kan det være relevant, at skolelederen sætter de overordnede rammer og giver teamlederen/teamkoor-dinatoren et mandat. Det er vanskeligt udelukkende at agere på et mandat fra gruppen – særligt i en familiekultur.

  • At fokusere på kerneopgave og resultater: Teamsamarbejdet er ofte født med det formål at understøtte og udvikle kerneopgaven: At sikre elevers, kursisters eller studerendes læring og trivsel. For at bevare fokus på “læringseffekten”, er det vigtigt for teamet at fastholde tre punkter på den fælles dagsorden:
    • Hvad er de vigtigste læringsmål?
    • Hvilke pædagogiske/didaktiske virkemidler er de bedst egnede?
    • Hvordan går det med at nå målene?
  • At opbygge en lærende samtalekultur: Hvis et team skal være rammen om læring og udvikling, skal det være i stand til at føre professionelle samtaler om sin egen opgave, og hvordan den skal løses i praksis. At en samtale er lærende indebærer, at den er: 
    • Fokuseret – dvs. handler om ét fagligt emne, der er relevant for hele teamet eller for nogle af medlemmerne. 
    • Informeret – dvs. foregår på et nogenlunde fælles grundlag af fakta, data, viden og begreber.
    • Reflekteret – dvs. åbent og undersøgende forholder sig til emnet, belyser det kritisk og nysgerrigt fra forskellige vinkler.
    • Løsningsorienteret – dvs. fører frem mod en afklaring eller beslutning, som team eller teammedlemmer kan bruge i praksis. 
  • At styrke kommunikation og relationer i teamet: For at kunne koordinere samarbejdet om kerneopgaven skal teamets deltagere forstå og respektere hinandens arbejde og de skal kunne kommunikere godt om opgaveløsningen. Det kaldes også for relationel koordinering. Et team med god relationel koordinering vil ofte også være kendetegnet af høj effektivitet, kvalitet og trivsel.

Læs mere om de vigtigste veje til velfungerende teamsamarbejde i hæftet 'Når team trives'.


Senest revideret den 25. marts 2020