Smerter og psykisk arbejdsmiljø hænger sammen
Smerter påvirker det psykiske helbred...
Vedvarende smerter kan påvirke vores psykiske helbred på en lang række måder: Vi bliver bange, kede af det, irriterede og rastløse, når vi oplever smerte. Smerten fanger en stor del af vores opmærksomhed, og det kan give problemer med hukommelse og koncentration.
Mange oplever, at de bliver hidsige og opfarende, og at de har svært at overskue ellers forholdsvis lette opgaver. Adskillige studier viser, at kronisk smerte og depression er tæt knyttede til hinanden.
...og omvendt
Omvendt ser faktorer i det psykiske og sociale arbejdsmiljø ud til at hænge sammen med forekomsten af smerter og gener i ryg, nakke og skuldre. De statistiske sammenhænge varierer fra branche til branche, men en analyse af tal fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø peger på, at især tre faktorer kan være med til at forebygge og begrænse smerter:
- Et godt samarbejde med kollegerne om problemer og udfordringer på arbejdet.
- Indflydelse på, hvordan man løser sine egne arbejdsopgaver.
- At få den hjælp og støtte, man har brug for, fra sin nærmeste leder.
"Der er en positiv sammenhæng mellem et godt samarbejde med kollegerne, indflydelse på det daglige arbejde og en god relation til deres leder på den ene side og forekomsten af smerter på den anden side. Det kan dermed give god mening at inddrage disse forhold som en del af den forebyggende indsats", siger arbejdsfysiolog, phd, MRO Hanne Christensen fra COWI, der har stået for analysen af tallene fra NFA.
Hvad er sammenhængen?
Hun understreger samtidig, at analysen ikke kan sige noget om, hvordan sammenhængen er mellem smerter i fx bevægeapparatet og de enkelte faktorer.
”Vi kan se at det hænger sammen, men der findes ingen forskningsmæssig dokumentation for hvordan det hænger sammen”, fortsætter Hanne Christensen og forklarer, at der er en række metodiske grunde til, at det er svært at sige præcis, hvordan sammenhængen er.
"Dels er det vanskeligt at isolere det psykiske fra andre faktorer, dels kan problemer i fx lænd eller skuldre være årevis om at udvikle sig. Det gør det næsten umuligt at skabe forskningsmæssig dokumentation for sammenhængen mellem årsager og effekter".
"Derfor kan vi ikke sige, at hvis man ændrer en bestemt faktor i det psykiske arbejdsmiljø, så vil det med sikkerhed give en bestemt effekt. Men vi kan sige er, at man med stor sandsynlighed får gevinster ved at inddrage de psykiske faktorer i forebyggelsen af smerter", siger hun.