Tal fra Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at undervisere i grundskolen er blandt de faggrupper, som er mest belastet af støj i hverdagen. Det fremgår af undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred.
Hele 65% af skolelærerne svarer, at de oplever forstyrrende støj mindst 1/4 af arbejdsdagen. Det overgås kun af frisører, pædagoger og folk som arbejder med passagerservice i tog og busser. Også lærere på erhvervsskoler ligger højt på listen, mens øvrige undervisere er mindre belastede af støj.
Forstyrrende støj og skadelig støj
Der er faste grænser for, hvor meget støj, man må udsættes for i arbejdet. Vedvarende støjbelastning op til 80 dB giver meget lille risiko for høreskader. Men ved højere støjniveau stiger risikoen. Derfor må ingen arbejde vedvarende i støj over 85 dB.
Men støj kan stresse og forstyrre arbejdet selv om den ligger under de formelle grænser. Det gælder, når flere risikofaktorer er i spil samtidig - fx høje krav om koncentration, følelsesmæssige belastninger, højt arbejdstempo osv.
Det samme gælder i forhold til den såkaldte impulsstøj - altså høje lyde, som forkommer i kort tid. Det kan også være når børn hviner og skriger højt. Høj impulsstøj over 140 dB kan give varige høreskader.
Støj skader fysisk og psykisk
De vigtigste følgevirkninger af støj er:
- Forstyrrelse af arbejdsfunktioner: Selv svag støj kan forstyrre arbejdsfunktioner, der kræver koncentration, fx undervisning og forberedelse af undervisningen.
- Psykiske belastninger: Støj kan være psykisk belastende og give irritation, træthed eller ligefrem stresssymptomer. Især hvis arbejdet indeholder store følelsesmæssige krav, arbejdet er kompliceret eller der arbejdes med korte deadlines.
- Indlæringsevne: Et højt støjniveau hæmme koncentration og indlæring hos både børn og voksne. Hos børn hæmmes også den sproglige udvikling. Børns evne til at skelne stemmer fra hinanden og til at 'udskille' en stemme fra baggrundsstøj er først fuldt udviklet i 14-15 års alderen.
- Tinnitus (susen for ørerne): Høreskadende støj kan føre til tinnitus, som kan føre til koncentrationsbesvær, træthed, nervøsitet, irritabilitet og stress. Tinnitus kan dog have mange andre årsager end støj, fx alder, stress og emotionel udmattelse. Støjbelastninger under 75-80 dB kan formentlig ikke føre til tinnitus. Læs mere om tinnitus på Indeklimaportalen.
Tre hovedveje til mindre støj
- Bygningen er udgangspunktet: Det første og fundamentale krav er, at bygningen og rummene har fornuftige akustiske forhold, der som minimum overholder kravene fra Arbejdstilsynet og i Bygningsreglementet. Hvis ikke bygningens akustik er i orden, vil alle andre tiltag være utilstrækkelige eller ligefrem spildt.
- Indretning og inventar i rummene: Indretningen af rummene med alt fra mobile støjskærme og bløde møbler til tæpper på gangarealerne kan reducere støjbelastningen. Det gælder både i undervisningslokaler og forberedelsesrum.
- Organisation og adfærd i rummene: Adskil støjende og koncentrationskrævende opgaver, og at undgå unødvendig trafik i rummene. Der bør være adgang til rolige arbejdsrum uden støj og forstyrrelse til fx koncentrationskrævende arbejde. I det åbne forberedelseslokale kan man lave leveregler om fx brug af telefoner, småsnak ved bordene og 'tyssesignaler'. I undervisningslokalet kan man inddrage elever og studerende i at lave adfærdsregler om støj.
Bemærk også, at en gennemtænkt indretning og organisering af arbejdet i rummene også kan have andre positive effekter på det fysiske arbejdsmiljø. Fx kan risikoen for vold og trusler reduceres i transparente bygninger, hvor underviserne ikke er isolerede alene med potentielt truende elever.
Proces: Sådan kan I arbejde for mindre støj
Godtarbejdsmiljø rummer et omfattende tema om støj med viden og værktøjer til at reducere støjen på arbejdspladsen. Her kan I bl.a. læse fakta om støj og hente inspiration til, hvordan arbejdsmiljøgruppen og ledelsen kan arbejde systematisk for at reducere støjgener.