Er I ramt af mental coronamathed i arbejdsfællesskabet?

Corona har ændret hverdagen som underviser. Levende undervisning og daglig kontakt til elever og studerende er mange steder stadig afløst af videomøder. Og i de mindre klasser skal faglige hensyn balanceres med afstand og hygiejne.

Nogle af os kan føle os matte efter mange uger med corona i arbejdslivet, og det er helt naturligt, siger Malene Friis Andersen, der deler sit arbejdsliv mellem at forske på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og at rådgive virksomheder og organisationer som selvstændig organisationspsykolog.

”Vi ved fra litteraturen, at vores arbejdsglæde og trivsel hænger sammen med at løse vores arbejdsopgaver med tilstrækkelig kvalitet. Hvis man føler, at man går for meget på kompromis med kvaliteten, kan det føre til moralsk stress. Så hvis man i længere tid må løse sine arbejdsopgaver på en anden måde, end man ved de burde, kunne eller skulle løses, så kan det spise af ens faglige integritet og selvforståelse,” siger hun.

Vi skal huske hinanden på, at det er godt nok

Der ligger en ledelsesmæssig opgave i at hjælpe med at prioritere opgaverne og også sætte barren lidt ned.

”Lige nu er Danmark i en ekstraordinær situation. Hele konteksten for opgaveløsningen som underviser er forandret,” siger Malene Friis Andersen.
Derfor skal vi justere vores kvalitetskriterier og forventninger – både til elever og studerende, men også til hinanden som undervisere, medarbejdere og kolleger.

”Det kalder på justeringer i forventningerne mellem kolleger og mellem ledelse og medarbejdere. Man er nødt til at kigge på, hvordan opgaven ser ud nu. Hvad er en god dag på arbejdet i den nuværende situation? Vi skal hjælpe hinanden med at føle os tilstrækkelige, selvom vi ikke leverer, som vi plejer. For vi kan simpelthen ikke levere som vi plejer, fordi situationen er fundamentalt anderledes.”

Og så skal vi huske hinanden på arbejdspladsen – og elever, forældre og studerende på – at det her er en undtagelsestilstand og en ekstraordinær situation, som ikke kommer til at vare evigt.

Vi kan dæmpe følelsen af isolation ved at række ud

Vi har endnu ikke eksakt viden om, hvordan karantæne, arbejdsrestriktioner og virtuelt arbejde under pandemier påvirker vores mentale sundhed. Men fra udenlandske undersøgelser af andre pandemier herunder SARS og Ebola ved vi, at karantæne i længere tid kan give psykiske symptomer på mistrivsel, at man bliver mere irritabel, rastløs og har større følelsesmæssige udsving. Følelsen af social isolation er også en tydelig faktor, fortæller Malene Friis Andersen.

Foreløbige undersøgelser fra flere fagforbund af arbejdslivet under coronakrisen viser da også, at mange oplever savnet af kollegialt samvær som en af de største udfordringer.

Og her spiller arbejdsfællesskabet en vigtig rolle. Så vi skal huske at række ud til hinanden – også selvom vi er på afstand af hinanden, pointerer Malene Friis Andersen.

Bekæmp mathed og magtesløshed sammen

Tiden kalder på at stå sammen i arbejdsfællesskabet og fx dele gode erfaringer.

”Vi er i en tid, der kalder på at arbejdsfællesskabet virkelig træder i karakter, så vi deler ud af tips, tricks, undervisningsmaterialer og links til opgaver, der fungerer. Del det med hinanden,” opfordrer Malene Friis Andersen.

Og ellers kan vi passe godt på hinanden ved at være der som kolleger.

”Vi skal hele tiden huske på, at det handler om fysisk distancering – ikke kollegial eller social distancering,” siger hun og peger på, at små ting kan gøre en stor forskel.

Skriv to linjer eller ring lige op og sig ’Hey Hanne, hvordan gik din virtuelle undervisning med 7.B i dag?’ eller ’Søren, kommer du med til virtuel fredagsbar i morgen?’

”Sådan et kort opkald eller en mail på to linjer, hvor man rækker ud, er lige nu det samme som at smile til hinanden og sige hej på gangen. Og det har vi brug for,” siger Malene Friis Andersen og tilføjer:

”Det er altid vigtigt, at vi tager ansvar for hinanden og gør noget for, at alle føler sig inkluderet – men det er særligt vigtigt i en ekstraordinær situation. Vi har om noget brug for fællesskaber – og arbejdsfællesskaber lige nu. Det her er ikke noget, vi kommer igennem alene men sammen.”

Her er nogle af hendes råd til, hvad I kan gøre i arbejdsfællesskabet:

1. Ræk ud til hinanden socialt. Ræk ud både med arbejdsmæssige og faglige ting, men også som kolleger og mennesker. Et kort opkald eller en mail på to linjer er det samme som at smile til hinanden og sige hej på gangen. 
2. Vær opmærksom på alle kolleger i arbejdsfællesskabet. Der kan være kolleger, som enten opgavemæssigt eller socialt var i udkanten af fællesskabet allerede inden coronakrisen. Dem er det særligt vigtigt at række ud til. Alle skal opleve at være en del af et fællesskab.
3. Husk den sociale lim. Sørg for at bevare det uformelle, især hvis jeres møder og koordinering handler meget om opgaver.Alle har brug for at mærke, at de er en del af en gruppe. Derfor har arbejdsfællesskabet og ledelsen en central opgave med at styrke den sociale lim og invitere de sociale ting ind i det virtuelle også.
4. Opfind nye løsninger på at mødes. Tænk ud af boksen, så I kan fastholde det sociale samtidig med at alle er trygge. Måske skal I mødes udenfor eller lave en walk-and-talk.

Få inspiration til, hvordan I kan tale om jeres behov og støtte hinanden i arbejdsfællesskabet, når den faglige energi daler 

Få inspiration til hvordan I bruger jeres pauser som reelle pusterum 

Vi reagerer forskelligt og ikke i takt

Mange af os har gennemlevet forskellige faser arbejdsmæssigt i løbet af coronanedlukningen. Det har Malene Friis Andersen oplevet i de organisationer, hun rådgiver.

• Chok. Den første fase var for mange karakteriseret af både chok, krisestemning og bekymring.
• Åbenhed. Bagefter fik mange energi og lyst til at få det nye hjemmearbejde og det teknologiske til at fungere.
• Mathed. Senere har mange oplevet en fase præget af afmatning, modløshed over fx afstand til elever, studerende og kolleger.

”I et arbejdsfællesskab er udfordringen, at folk reagerer forskelligt i de forskellige faser og i øvrigt rammer dem på forskellige tidspunkter. Det er man som leder nødt til at have blik for og tage højde for i opgavefordelingen,” forklarer Malene Friis Andersen.

Ledelsen må tale fællesskab og faglighed op

Både arbejdsfællesskabet og ledelsen har en opgave med at række ud og omkalibrere forventningerne. Og ledelsesopgaven er ikke blevet mindre.

Malene Friis Andersens har en række konkrete råd til lederne lige nu:

1. Husk kriser rammer folk meget forskelligt. Nogle får energi af forandring og forstyrrelser, andre bliver pressede og er måske bange for smitte, fordi de selv eller deres familie er i en risikogruppe.
2. Anerkend medarbejdernes indsats og italesæt, at du respekterer, at alle lige nu lykkes på trods.
3. Kig på arbejdsopgaverne sammen med medarbejderen. Der kan være brug for at prioritere om i opgaverne. Hvilke af medarbejderens arbejdsopgaver er ikke påvirket af situationen, hvilke er i mindre grad påvirket og hvilke er i høj grad påvirkede? Og hvor presserende er de opgaver så: Meget, medium eller lidt?
4. Tal fagligheden op og ret projektøren mod, at I har gode faglige ressourcer – også selvom I ikke kan præstere optimalt lige nu og ikke kommer i mål på samme måde, som I plejer.
5. Tal ind i de tidligere erfaringer I har på arbejdspladsen med at komme igennem vanskeligheder. Det kan være store besparelser, lockout eller en ombygning, som I har klaret sammen.
6. Fokuser på at, ingen skal stå alene i de nye arbejdsvilkår. I kan klare det her sammen.
7. Ræk ud til medarbejderne og prioriter systematiske 1:1-samtaler fx en gang om ugen eller hver 14. dag. Spørg aktivt ind og vær nysgerrig på medarbejderens trivsel og stressniveau. 

Et nyt materiale og fem podcast-episoder sætter fokus på at styrke samarbejdet mellem ledere og medarbejdere på uddannelsesinstitutioner. Find det her.

Læs mere om, hvad I kan gøre i arbejdsfællesskabet i coronatider her.