Ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø og de tilhørende vejledninger er et historisk nybrud, fordi regler om det psykiske arbejdsmiljø nu er samlet. Og det kan lette arbejdet med det gode psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne, pointerer de to erfarne arbejdsmiljø- og udviklingskonsulenter Henrik Ankerstjerne Eriksen og Eva Thoft fra Team Arbejdsliv.
”Med bekendtgørelsen og med de fem vejledninger får vi samlet de krav til det psykiske arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet stiller. Kravene fandtes også før, men de kunne være svære at få overblik over,” siger arbejdsmiljø- og udviklingskonsulent Henrik Ankerstjerne Eriksen, som er uddannet psykolog og er medejer af Team Arbejdsliv.
Tre vejledninger på gaden og to på vej
Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø kom i efteråret 2020. Der kommer i alt fem vejledninger til bekendtgørelsen, som sætter rammen for arbejdet med psykisk arbejdsmiljø. Tre af vejledningerne er udkommet. Den første er vejledningen om vold, der kom i 2011 og er opdateret i 2020. Den anden er vejledningen om krænkende handlinger herunder mobning og seksuel chikane fra 2020. Den tredje er vejledningen om stor arbejdsmængde og tidspres, der kom i 2021. I løbet af 2023 udkommer den fjerde og femte vejledning. De handler om henholdsvis uklare og modstridende krav i arbejdet og om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.
Hvad er egentlig et for stort tidspres
Mange af temaerne i vejledningerne taler meget direkte ind i behovet på uddannelsesinstitutionerne. For eksempel er vejledningen om stor arbejdsmængde og tidspres særdeles relevant i undervisningssektoren, vurderer Eva Thoft.
”Budskabet i vejledningen er, at det er vigtigt, at ledelse og medarbejdere planlægger arbejdet i samarbejde og på en måde, så det bliver gennemskueligt for den enkelte,” siger hun.
Eva Thoft fremhæver også, at vejledningerne er skrevet i et ret mundret sprog og indeholder mange konkrete eksempler på, hvordan arbejdspladser konkret griber forebyggelsen og – og mange konkrete eksempler på relevante fokuspunkter til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.
For eksempel oplister vejledningen om stor arbejdsmængde nogle meget konkrete indikationer på hvad stor arbejdsmængde og for stort tidspres egentlig er. Vejledningen beskriver også meget konkret, hvad det betyder, at medarbejderne har behov for restitution både i løbet af dagen og mellem arbejdsdagene. Alt sammen temaer, man med fordel kan drøfte i de formelle arbejdsmiljøfora som fx MED eller SU og AMU, påpeger Henrik Ankerstjerne Eriksen:
”Vi kan have en tendens til først at tale om fx stor arbejdsmængde, når folk er blevet stressede. Håbet med vejledningerne kunne være, at man i stedet får drøftet temaerne løbende og får forebygget i stedet. Fx er det en vigtig opgave i forhold til nyansatte medarbejdere,” siger han.
Læs, hav snakken, tag ansvar og sæt ind
Team Arbejdsliv har nogle helt konkrete bud på, hvordan arbejdspladser i undervisningssektoren kan bruge bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø og de tilhørende vejledninger til både at leve op til de formelle krav, forbedre arbejdsmiljøet og ikke mindst få en god dialog om kerneopgaven:
- Sæt jer ind i stoffet. Det vil sige: Læs den nye bekendtgørelse og vejledningerne. ”Det er 50-100 sider, men det er tid givet godt ud. Selvom man har travlt, er det et dårligt udgangspunkt at møde op i de formelle arbejdsmiljøfora og ikke at have sat sig ind i materialet,” siger Henrik Ankerstjerne Eriksen. Prioriter eventuelt at tage en vejledning ad gangen, hvis ressourcerne er knappe.
- Tag en god snak i de formelle arbejdsmiljøfora som fx MED eller SU og AMU om, hvad den nye bekendtgørelse og vejledningerne om det psykiske arbejdsmiljø betyder for jer på netop jeres arbejdsplads. ”Overvej om der er nogle særlige temaer fra vejledningerne, der fylder hos jer. Det kunne være store arbejdsmængder og tidspres. Eller det kunne være grænseoverskridende handlinger fra elever eller forældre. Der er rigtig mange gode eksempler i vejledningerne på indikationer på fx for stor arbejdsmængde, som man kan kigge efter,” siger Henrik Ankerstjerne Eriksen.
- Overvej om der er noget, I skal handle på. Hvis der er nogle af de emner, I har diskuteret, som giver anledning til bekymring, så skal I have lavet handleplaner på, hvad I så gør ved det. Der er fx en række gode værktøjer til at arbejde systematisk med problemerne og lave handleplaner på Arbejdstilsynets hjemmeside under Ledelse af psykisk arbejdsmiljø. Det handler om det løbende forebyggelsesarbejde og dermed APV.
- Fordel opgaverne. Vær omhyggelige med at beskrive både problemet og indsatsen i handleplanen og få defineret, hvem der tager sig af hvad. ”Det er vigtigt at få beskrevet problemet for at forstå det ordentligt og få sat ord på hvad der skal gøres, hvem der har opgaven og hvornår, der skal handles på det,” siger Henrik Ankerstjerne Eriksen.
- Følg op. Det er arbejdsgiverens pligt at følge op på, om de tiltag, I har sat i værk, virker. ”Det kan derudover være en god ide løbende at sætte emner inden for psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen i jeres arbejdsmiljøorganisation. Og når der nu er kommet nye vejledninger, kan det også være en god lejlighed til at drøfte temaet med hele personalegruppen,” anbefaler Henrik Ankerstjerne Eriksen.
Små skridt til bedre psykisk arbejdsmiljø
Håbet er, at vejledningerne får en vigtig plads i arbejdsmiljøarbejdet også i undervisningssektoren. Endnu er det begrænset med konkrete erfaringer fra arbejdspladserne, men flere organisationer har allerede taget vejledningerne ind i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.
”Vi ser tegn på, at der sker noget på organisationsniveau, som forhåbentlig kommer til at sprede sig til de enkelte arbejdspladser. GL (Gymnasieskolernes Lærerforening) har fx et spørgeskema om professionel kapital, som de to gange om året tilbyder gymnasier, erhvervsskoler og VUC´er. Efter den nye bekendtgørelse kom, er spørgeskemaet fx blevet udvidet med spørgsmål om seksuel chikane,” siger Eva Thoft.
Læs også denne artikel, hvor to psykologer fra Arbejdstilsynet fortæller om bekendtgørelsen (Artiklen er fra januar 2021).