Digitalisering og relationerne

Digitalisering kan potentielt påvirke næsten alle relationer i arbejdet på uddannelsesinstitutioner – og den kan derfor få betydning for arbejdsmiljøet på mange måder.

Det handler både om relationen til eleverne/de studerende, til kollegerne, mellem medarbejderne og ledelsen og relationen til forældrene. Systemerne gør det måske lettere at samarbejde uden at mødes fysisk, og det kan opleves både som en relationel gevinst og et tab. Omvendt kan en øget digital kontakt svække den sociale støtte, der er vigtig for et godt psykisk arbejdsmiljø.

  • Digitalisering kan styrke videndeling og samarbejde: Digitale systemer som fx læringsplatforme kan gøre det lettere at trække på hinandens viden. Samtidig har internettet og forskellige former for elektronisk kommunikation markant øget kapaciteten til at kommunikere og koordinere indbyrdes.

”Når vi nu samarbejder digitalt sammen på tværs i teamet, er der flere, der kan byde ind med ideer. Tidligere var vi i højere grad privatpraktiserende lærere. Det har ændret sig, men har også taget tid. I mine øjne er det en stor gevinst, at vi har bevæget
os fra det individuelle til en højere grad af teamsamarbejde”. (TR/lærer, erhvervsskole)

  • Digitalisering kan også svække den uformelle dialog i hverdagen, som ofte er den, der understøtter faglig udvikling, befordrer deling af ellers tavs viden om elever/ studerende og klasser/hold samt vedligeholder og opbygger mening, fællesskab og relationer.

  • Digital teknologi kan ”gøre de studerende til data”: Digitaliseringen kan påvirke relationerne til elever/studerende, hvis man fx som underviser i højere grad ser dem gennem de data, de producerer. Man kan i så fald miste noget af følingen med mennesket bag tallene – og dermed svække den gensidige forståelse, der opbygges via personlig dialog.

  • Digitaliseringen kan øge afstanden mellem ledelse og medarbejdere: Brugen af digital skriftlig kommunikation kan øge den oplevede afstand mellem ledere og medarbejdere – simpelthen fordi de ses og taler mindre sammen. Og den kan ¨ føre til både over- og underkommunikation og til misforståelser.

”Samtidig banker der 100 mails ind fra underviserne, der forventer, at jeg svarer i dag. Der er opstået en slags sms-kultur, hvor jeg helst skal svare inden for en time – ellers rykker de. Nogle gange tænker jeg: Er jeg mere administrationsmedarbejder end
leder?” (Leder, professionshøjskole)

  • Digitalisering kan komplicere relationen til nogle forældre: Selv om digitale platforme har gjort det lettere at kommunikere med forældrene, peger især lærere i folkeskolen på risikoen for, at denne kommunikationsform også kan have en bagside.
Tre vigtige spørgsmål
  • Hvordan påvirker digital teknologi vores muligheder for videndeling, samarbejde og social støtte i hverdagen?
  • Hvordan undgår vi, at digitaliseringen svækker værdifulde personlige relationer til elever/studerende/kursister, kolleger eller andre?
  • Har vi behov for at formulere principper for, hvordan og hvornår vi kommunikerer digitalt indbyrdes og med omverdenen, fx elevernes forældre?

Sådan kan I gribe dialogen an

Kortlæg jeres samarbejdsrelationer fx til elever/studerende, kolleger, ledelse, forældre og andre samarbejdspartnere.

  • Markér, hvilke relationer der vil blive påvirket af en ny teknologi, og drøft hvordan.
  • Overvej, hvordan I kan anvende digitale teknologier til at styrke værdifulde relationer.
  • Overvej, hvilke relationer der er udfordret af digitaliseringen og måske skal styrkes på anden måde.

Overvej, om I har brug for at formulere spilleregler for god digital kommunikation, herunder:

  • Hvornår I vil foretrække andre kommunikationsformer.
  • Hvor hurtigt man forventes at besvare digitale henvendelser.
  • Hvordan I forebygger og håndterer digital mobning/chikane.

Læs mere i hæftet 'Digitalisering på uddannelsesinstitutioner'.


Senest revideret den 24. marts 2020