Digitalisering og fagligheden

Digitalisering kan ændre det faglige indhold i arbejdet på flere måder, der alle kan få betydning for kvaliteterne i det psykiske arbejdsmiljø.

Fagligheden kan påvirkes både i forhold til selve arbejdsopgaverne, kompetencekravene og den faglige selvforståelse. Nogle vil føle sig bekræftet i, hvad det vil sige at være en dygtig underviser. Andre vil måske synes, at digitaliseringen sætter deres faglige status, autonomi, standarder eller værdier på spil.

  • Digitaliseringen kan lette arbejdet og åbne nye muligheder: Man kan blive så vant til digital teknologi, at man glemmer, hvor mange opgaver den har gjort lettere. De nye digitale teknologier kan være med til at udfordre og udvikle lærerrollen og give eleverne/de studerende en mere aktiv rolle i egen og hinandens læring. Og på nogle områder giver nye digitale redskaber flere farver på den didaktiske palet.

”Adgangen til digitale kort har ændret undervisningen i naturgeografi ret meget. Det er en stor fordel for læringen, at man let kan hente data og måle på nye måder.” (AMR, Gymnasium)

  • Men digitaliseringen kan også presse den faglige selvforståelse: Når digitaliseringen opleves som et hjælpemiddel, kan den bidrage til at understøtte og udvikle fagligheden. Men hvis den bliver en spændetrøje, kan det opleves som en devaluering af den fagprofessionelles kunnen og dømmekraft.

”Læringsplatformen fanger ikke læreres dybere forståelse af læring. Den indbyggede tilgang til læring strider meget imod vores faglige identitet. Som lærer skal man virkelig være vågen; man risikerer at miste sit fundament og sin professionelle fornemmelse for, hvad der er vigtigt.” (Lærer, folkeskole)

  • Digitaliseringen kan påvirke det individuelle råderum: En del af meningen med forskellige læringsplatforme har været at gøre det lettere for lærere at tilrettelægge undervisningsforløb og matche dem op mod læringsmål. Flere peger imidlertid på en risiko for standardisering, som giver for lidt plads til at indrette undervisningen på den måde, der giver bedst faglig og pædagogisk mening i konteksten.

  • Digital teknologi kan skabe nye pædagogiske problemer: De digitale devices indtog i klasserummet kan gøre det vanskeligere at bevare fællesskab og fokus i undervisningen, fordi teknologien bruges individuelt og til meget andet end undervisningsrelevante formål.

  • Digital teknologi kan kræve nye kompetencer: Undervisere kan blive udfordret, hvis de har svært ved at mestre teknologien. Rollen som den, der ved mest i lokalet, kan på godt og ondt blive udfordret, når man som lærer kommer til kort over for teknologi, man ikke kan få til at fungere.
Tre vigtige spørgsmål
  • Hvor oplever vi, at digitalisering letter vores hverdag, fx ved at frigive tid eller understøtte vores faglighed?
  • Er der områder, hvor digitaliseringen spænder ben for den måde, vi gerne vil arbejde på?
  • Hvordan påvirker digitaliseringen kravene til vores kompetencer? Hvordan skal vi organisatorisk sikre gode rammer for at honorere nye krav?

Sådan kan I gribe dialogen an:

  1. Tag udgangspunkt i jeres samlede erfaringer meddigitalisering, eller vælg én bestemt ny eller kommende teknologi, og fokusér på den.
  2. Beskriv (individuelt eller i grupper), hvordan digitaliseringen har påvirket jeres arbejdsopgaver, kompetencebehov og faglige selvforståelse.
  3. Del derefter i fællesskab jeres erfaringer og holdninger: Hvilke forandringer er I henholdsvis glade for og utilfredse med? Diskutér hvad, der skal til for, at forandringerne, I ikke er glade for, kan vendes til noget positivt – også for arbejdsmiljøet.
  4. Overvej, hvilke fælles tiltag der vil kunne ruste jer bedre til fremover at møde de ændringer, der følger med digitaliseringen.

 Læs mere i hæftet 'Digitalisering på uddannelsesinstitutioner'.


Senest revideret den 25. august 2020