På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

OK, det er forstået.Læs mere om vores brug af cookies.
  • Min side
  • Om hjemmesiden
  • Nyhedsbreve
  • Kontakt
BFA Logo Negativ
GODTPSYKISKARBEJDSMILJØ.DK- På uddannelses- og forskningsinstitutioner
  • Samarbejde og social kapital 
    • God dialogkultur 
      • Tillidsbaseret samarbejdskultur
      • |Metoder til bedre dialogkultur
    • |Stærke samarbejdsrelationer 
      • Tre grundbegreber
      • |Kom godt i gang
      • |Mål den sociale kapital
      • |Fælles kamp styrker
    • |Social kapital og arbejdsmiljø 
      • Gode relationer styrker kvalitet og arbejdsglæde
      • |Fokus på social kapital målrettede indsats i Faxe
      • |Social kapital skal sikre gejsten på Spangsbjergskolen
      • |Arbejdsmiljøprisen til Broager Skole
    • |Professionel kapital og arbejdsmiljø 
      • Fakta om professionel kapital
      • |Hent GL's værktøjspakke
      • |Læs erfaringer fra 100 skoler
      • |Stærkere fællesskaber
    • |Cases og erfaringer  
      • Relationel koordinering på KU
      • |Styr sikkert gennem fusionen
      • |Fusion øgede fagligheden
      • |På banen for at vinde eller undgå nederlag?
      • |Accepter du er 'bad guy'
      • |Lederskab og involvering
      • |Social kapital på nye præmisser
      • |Social kapital som fælles valuta
    • |Konference: Stærkt samarbejde 
      • Program
      • |Workshops
  • |Forebyg stress - bedre trivsel 
    • Digitalisering på uddannelsesinstitutioner 
      • Kerneopgaven
      • |Fagligheden
      • |Relationerne
      • |Implementering
      • |Dialogkonferencer om fremtidens arbejdsmiljø
    • |Forebyg stress i fællesskab 
      • Hvad er stress?
      • |Fire faser i udviklingen af stress
      • |Strategier mod stress
      • |13 råd til arbejdsmiljøgruppen
      • |Lederens arbejde med stress
      • |Værktøjer og materialer
    • |Tæt på mistrivsel 
      • Høje følelsesmæssige krav
      • |Derfor belaster mistrivsel
      • |Løsning: En fælles indsats 
        • Håndtér høje følelsesmæssige krav med IGLO’en
      • |Cases: Mistrivsel i praksis
      • |Regler og mere viden
    • |Robusthed 
      • Robuste forandringer tager tid
      • |Har I talt med jeres kerneopgave i dag?
  • |Teamsamarbejdet 
    • Når team trives 
      • Fem almindelige problemer
      • |Fem veje til bedre team
      • |Cases: Teamsamarbejde i praksis
      • |Værktøjer til teamsamarbejdet
    • |Stærke arbejdsfællesskaber på universiteterne 
      • Ledelse og samarbejdsfora
      • |Udvikling af samarbejdet
      • |Faglig feedback
      • |Roadshow 
        • Tilmelding
        • |Program
  • |Arbejdsmiljøarbejdet 
    • Rammer for samarbejdet
    • |På forkant i arbejdsmiljøindsatsen 
      • Sådan kommer I på forkant
      • |På forkant på arbejdspladsen
      • |På forkant i arbejdsmiljø-gruppen
      • |Hent alle metoderne
    • |Tag godt imod de nye 
      • Fakta om god modtagelse
      • |Hvem gør hvad?
      • |Tidslinje og tjekliste
      • |Ny i jobbet: Få en god start
      • |Flyer - Fem guider om den gode modtagelse
      • |Case: Godt fundament i Aarhus
    • |Fysisk-psykisk arbejdsmiljø 
      • Forebyg støj og forstyrrelser
      • |Indretning og støj
      • |Indeklima og arbejdsmiljø
      • |Smerter og psykisk arbejdsmiljø
    • |Digitalisering 
      • Om aktiviteten
  • |Vold og konflikter 
    • Lærere i risikozonen
    • |Forebyg digital chikane 
      • Hvad er digital chikane?
      • |Forebyggelse af digital chikane
      • |Opfølgning, når skaden sker
    • |Trap konflikterne ned
    • |Det kan I gøre...
    • |Tre cases: Retningslinjer forebygger vold 
      • Case 1: Målrettede retningslinjer forebygger
      • |Case 2: Fælles retningslinjer i Aarhus Kommune
      • |Case 3: "Vold er det modsatte af arbejdsglæde"
    • |Fire cases: Viden og samarbejde stopper vold 
      • Case 1: Åbenhed og viden forebygger konflikter og vold
      • |Case 2: "Her sidder du aldrig alene og har problemerne"
      • |Case 3: "Vi forebygger konflikter, når vi giver børnene et sprog"
      • |Case 4: Høj faglighed gav færre konflikter
    • |Aarhus griber ind mod vold 
      • Voksentid giver ro på Sødalskolen
  • |Materialer
    • Min side
    • Om hjemmesiden
    • Nyhedsbreve
    • Kontakt

Min side

  • Digitalisering på uddannelsesinstitutioner
    • Kerneopgaven
    • Fagligheden
    • Relationerne
    • Implementering
    • Dialogkonferencer om fremtidens arbejdsmiljø
  • Forebyg stress i fællesskab
  • Tæt på mistrivsel
  • Robusthed
  • Forside »
  • Forebyg stress - bedre trivsel »
  • Digitalisering og psykisk arbejdsmiljø »
  • Digitalisering og fagligheden
Faglighed800
Gem side ved at oprette dig som bruger her

Digitalisering og fagligheden

Digitalisering kan ændre det faglige indhold i arbejdet på flere måder, der alle kan få betydning for kvaliteterne i det psykiske arbejdsmiljø.

Fagligheden kan påvirkes både i forhold til selve arbejdsopgaverne, kompetencekravene og den faglige selvforståelse. Nogle vil føle sig bekræftet i, hvad det vil sige at være en dygtig underviser. Andre vil måske synes, at digitaliseringen sætter deres faglige status, autonomi, standarder eller værdier på spil.

  • Digitaliseringen kan lette arbejdet og åbne nye muligheder: Man kan blive så vant til digital teknologi, at man glemmer, hvor mange opgaver den har gjort lettere. De nye digitale teknologier kan være med til at udfordre og udvikle lærerrollen og give eleverne/de studerende en mere aktiv rolle i egen og hinandens læring. Og på nogle områder giver nye digitale redskaber flere farver på den didaktiske palet.

”Adgangen til digitale kort har ændret undervisningen i naturgeografi ret meget. Det er en stor fordel for læringen, at man let kan hente data og måle på nye måder.” (AMR, Gymnasium)

  • Men digitaliseringen kan også presse den faglige selvforståelse: Når digitaliseringen opleves som et hjælpemiddel, kan den bidrage til at understøtte og udvikle fagligheden. Men hvis den bliver en spændetrøje, kan det opleves som en devaluering af den fagprofessionelles kunnen og dømmekraft.

”Læringsplatformen fanger ikke læreres dybere forståelse af læring. Den indbyggede tilgang til læring strider meget imod vores faglige identitet. Som lærer skal man virkelig være vågen; man risikerer at miste sit fundament og sin professionelle fornemmelse for, hvad der er vigtigt.” (Lærer, folkeskole)

  • Digitaliseringen kan påvirke det individuelle råderum: En del af meningen med forskellige læringsplatforme har været at gøre det lettere for lærere at tilrettelægge undervisningsforløb og matche dem op mod læringsmål. Flere peger imidlertid på en risiko for standardisering, som giver for lidt plads til at indrette undervisningen på den måde, der giver bedst faglig og pædagogisk mening i konteksten.

  • Digital teknologi kan skabe nye pædagogiske problemer: De digitale devices indtog i klasserummet kan gøre det vanskeligere at bevare fællesskab og fokus i undervisningen, fordi teknologien bruges individuelt og til meget andet end undervisningsrelevante formål.

  • Digital teknologi kan kræve nye kompetencer: Undervisere kan blive udfordret, hvis de har svært ved at mestre teknologien. Rollen som den, der ved mest i lokalet, kan på godt og ondt blive udfordret, når man som lærer kommer til kort over for teknologi, man ikke kan få til at fungere.
Tre vigtige spørgsmål
  • Hvor oplever vi, at digitalisering letter vores hverdag, fx ved at frigive tid eller understøtte vores faglighed?
  • Er der områder, hvor digitaliseringen spænder ben for den måde, vi gerne vil arbejde på?
  • Hvordan påvirker digitaliseringen kravene til vores kompetencer? Hvordan skal vi organisatorisk sikre gode rammer for at honorere nye krav?

Sådan kan I gribe dialogen an:

  1. Tag udgangspunkt i jeres samlede erfaringer meddigitalisering, eller vælg én bestemt ny eller kommende teknologi, og fokusér på den.
  2. Beskriv (individuelt eller i grupper), hvordan digitaliseringen har påvirket jeres arbejdsopgaver, kompetencebehov og faglige selvforståelse.
  3. Del derefter i fællesskab jeres erfaringer og holdninger: Hvilke forandringer er I henholdsvis glade for og utilfredse med? Diskutér hvad, der skal til for, at forandringerne, I ikke er glade for, kan vendes til noget positivt – også for arbejdsmiljøet.
  4. Overvej, hvilke fælles tiltag der vil kunne ruste jer bedre til fremover at møde de ændringer, der følger med digitaliseringen.

 Læs mere i hæftet 'Digitalisering på uddannelsesinstitutioner'.

Senest revideret den 05. april 2019  

Digitalisering på uddannelsesinstitutioner

Digitalisering -uddannelse

Hent inspirationshæftet 'Digitalisering på uddannelsesinstitutioner'

Hent supplerende værktøjer:

Værktøj 1: Digitalisering og psykisk arbejdsmiljø

Værktøj 2: Sådan kan digitalisering påvirke arbejdsmiljøet

Værktøj 3: Ni principper for god inddragelse i digitaliseringen

Nyhedsbrev fra GodtPsykiskArbejdsmiljø.dk

* indicates required

3BAR dattersites

  • Forside »
  • Forebyg stress - bedre trivsel »
  • Digitalisering og psykisk arbejdsmiljø »
  • Digitalisering og fagligheden

Læs om cookies

BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration, Studiestræde 3, 3. sal, 1455 København K. CVR: 38501380.
Tlf: 30 73 10 30. Mail: sekretariat@bfa.dk