Styrket Samarbejde

Dialogværktøj: Styrket samarbejde: Nye veje til bedre samarbejde på uddannelsesinstitutioner – med systematisk inddragelse og professionel kapital. Hent materialet.

Fem podcasts om styrket samarbejde: Hvad skaber et godt samarbejde på uddannelsessteder? Hør erfaringer fra skoler og ekspeters viden. Et supplement til dialogværktøjet. Hør de fem podcasts.

Professionel kapital: Konkrete erfaringer fra skolerne

Erfaringerne fra flere end 100 gymnasier, erhvervsskoler og VUC viser, at professionel kapital er et frugtbart begreb til udvikling af skolerne. Resultaterne sætter fokus på bl.a. ledelseskvalitet, samarbejde og kerneydelsen.

Siden Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) lancerede sit værktøj om professionel kapital i 2015 har metoden været brugt på over 100 skoler. Et særnummer af bladet Gymnasieskolen samler op på de første to års erfaringer. 

Den overordnede konklusion er, at professionel kapital er et godt sted at fokusere, hvis man vil have ansatte, der trives på deres arbejdsplads, siger Tage Søndergård Kristensen, hovedkraft bag kortlægningen af den professionelle kapital på flere end 100 gymnasier og tidligere professor i psykisk arbejdsmiljø ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 

"Samtidig tyder tallene på, at det ikke er de ydre rammer, der er afgørende for skolernes professionelle kapital. De store forskelle, vi ser mellem skolerne, kommer primært fra indre faktorer som kvalitet i ledelsen, klarhed om kerneydelsen, samt professionelle læringsfællesskaber mellem kollegerne", siger han.

To overordnede konklusioner:

  1. Stor spredning i både social og professionel kapital: Figur 1 viser, at social og professionel kapital følges ad. Det er ikke overraskende, eftersom den ene dimension (social kapital) indgår i den anden (professionel kapital).

    Figur 1: Oversigt over skolerne, når deres scorer på social og professionel kapital sammenholdes. Den stiplede linje markerer gennemsnittet for social kapital for alle lønmodtagere i Danmark.

    Men tallene viser også en meget stor spredning mellem skolerne. Andre undersøgelser har vist, at en forskel på 5 point er nok til at kunne mærkes af de ansatte. 30 point, som kan aflæses i forskel på professionel kapital mellem den højeste og laveste placerede skole, er dermed en enormt stor forskel, som kan mærkes tydeligt i hverdagen. 

  2. Klar sammenhæng mellem professionel kapital og jobtilfredshed: Figur 2 viser, at der på skoler med en høj professionel kapital også er høj tilfredshed med arbejdet blandt de ansatte. 

    Figur 2: Oversigt over skolerne, når medarbejdernes jobtilfredshed og skolernes professionelle kapital sammenholdes. Den stiplede linje markerer landsgennemsnittet for tilfredshed med arbejdet for alle lønmodtagere i Danmark.

    Tallene viser igen, at der er en meget stor spredning mellem skolerne. På nogle skoler er jobtilfredsheden næsten 90, mens andre scorer langt under gennemsnittet for danske lønmodtagere. 

Tre faktorer, som belyser forskellene:

  1. Ledelseskvalitet, anerkendelse og samarbejde med ledelsen: Figur 3 viser, at der er en tæt sammenhæng mellem ledelseskvalitet og professionel kapital. Igen er spredningen meget stor, men de fleste skoler ligger over landsgennemsnittet.

    Figur 3: Oversigt over skolerne, når den professionelle kapital og ledelseskvaliteten sammenholdes. Den stiplede linje markerer landsgennemsnittet af ledelseskvaliteten for alle lønmodtagere i Danmark.
  2. Figur 4 viser to af de dimensioner, som den gode leder skal mestre: At etablere et godt samarbejde med de ansatte ('forbindende social kapital') og anerkendelse. Igen er der stor forskel mellem skolerne, men hér ligger de fleste skoler under landsgennemsnittet på begge dimensioner. Det kniber altså med både samarbejde og anerkendelse på skolerne.

    Figur 4: Oversigt over skolerne, når anerkendelse fra ledelsen sammenholdes med samarbejdet mellem ledelsen og medabejderne. De to stiplede linjer viser, at landsgennemsnittet for lønmodtagere er hhv. ca. 64 for anerkendelse fra ledelsen og ca. 56 for samarbejdet med ledelsen. 


  3. Oplevet kvalitet giver høj jobtilfredshed: Figur 5 viser, at der er en klar sammenhæng mellem jobtilfredshed og lærernes oplevelse af kvalitet i det daglige arbejde. Det bekræfter en af de centrale antagelser bag tilgangen med professionelle læringsfællesskaber: At høj trivsel opstår, når man er stolt af sit arbejde - når kvaliteten er god.

    Figur 5: Oversigt over skolerne, når de ansattes tilfredshed sammenholdes med deres oplevelse af kvalitet i arbejdet. Landsgennemsnittet ligger på hhv. ca. 78 for tilfredshed med arbejdet og ca. 60 for oplevet kvalitet.


  4. Samarbejde og anerkendelse mellem kolleger: Figur 6 viser at samarbejdet mellem kollegerne generelt ligger lavt, og at samtlige skoler ligger langt under landsgennemsnittet, hvad angår anerkendelse fra kollegerne.

    Figur 6: Oversigt over skolerne, når anerkendelse fra kollegerne sammenholdes med samarbejdet med kollegerne. Landsgennemsnittet ligger på hhv. ca. 74 for anerkendelse fra kollegerne og ca. 76 for samarbejdet mellem kolleger.

    Den lave score har været diskuteret meget undervejs i kortlægningerne, og lærerne kommer med forskellige bud på forklaringer: Anerkendelse falder ikke naturligt, da man jo ikke ved ret meget om hinandens undervisning. Det er svært at give anerkendelse uden at 'gøre sig til dommer' over kollegaens arbejde. Og måske ligger der en form for kollektiv beskyttelse i, at man ikke giver hinanden feedback.

    "Uanset årsagerne, så viser tallene, at der er meget langt fra den nuværende situation til det, man kalder et professionelt læringsfællesskab, som jo netop bygger på samarbejde, fælles visioner, refleksiv praksis og gensidig feedback", siger Tage Søndergård Kristensen.

Andre hjemmesider om samarbejde og social kapital

Social kapital på Arbejdsmiljøweb.dk
Genvej til alle materialer og værktøjer om social kapital på Arbejdsmiljøweb.

Team- og projektarbejde på Arbejdsmiljøweb.dk
Genvej til indhold om team- og projektarbejde på Arbejdsmiljøweb.


Senest revideret den 1. april 2020