”Ti nu stille! Nu er det femte gang, jeg siger det til jer. Vil I så være stille!”
Når støjen og uroen vokser i klasselokalet, så taler læreren også stadigt højere – måske bliver det endda til råberi.
Det øger ikke bare det samlede støjniveau. Det går også ud over stemmen og kan give stemmeproblemer i en grad, så det bliver behandlingskrævende.
”Man skal tage det meget alvorligt, hvis man får problemer med sin stemme,” understreger Line Nyvang Warming.
Hun er audiologopæd ved Aarhus Stemmeklinik og har blandt andet haft mange lærere, der har kæmpet med stemmen, gennem sin praksis.
Line Nyvang Warming peger på, at flere forskellige faktorer spiller ind på, hvorfor man får stemmeproblemer. Én af dem er den støj, som lærere, undervisere og pædagogisk personale, som er med i undervisningen, dagligt skal forsøge at overdøve, når de er på arbejde.
”Støj har en negativ indvirkning på stemmen. Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe faktor i forbindelse med stemmeproblemer,” siger Line Nyvang Warming.
Stemmebåndene kommer simpelthen på overarbejde, når man er nødt til at hæve stemmen mere end det naturlige leje mange timer om dagen. Samtidig glemmer mange at sænke stemmen igen og tilpasse sig omgivelserne, når støjen er væk.
Stemmeleje og stemmestyrke stiger gennem dagen
Line Nyvang Warming peger på et studie, hvor man bad en gruppe lærere læse en historie om morgenen inden undervisningen. Man vurderede så stemmekvalitet, stemmens grundfrekvens og styrke og gjorde det samme om eftermiddagen efter endt skoledag.
”Der kunne man måle, at lærerne både decibel- og frekvensmæssigt lå højere, da de skulle hjem, og de scorede også ringere på stemmekvaliteten. Deres stemmer var belastede, og de vendte simpelthen ikke tilbage til deres naturlige stemmeleje og stemmestyrke.”
Og tallene taler sit tydelige sprog. Undersøgelser peger ifølge Line Nyvang Warming på, at mellem 50 og 80 procent af lærerne får problemer med stemmen i løbet af deres karriere. De oplever for eksempel, at stemmen er anspændt, de blive hæse eller har lyst til at rømme sig. Nogle føler, at de har en klump i halsen eller oplever slim eller tørhed i halsen. Stemmeproblemerne opdages også i nogle tilfælde ved, at man ikke synes, at man har samme kraft i sin stemme og ikke kan trænge igennem, som man kunne førhen.
Men meget kan forebygges.
”Man skal forstå de stemmekrav, der er til medarbejderne i klasselokalet. Stemmen er deres vigtigste arbejdsredskab. Så når man skal arbejde præventivt, handler det ikke om, hvad man oplever lige nu, men hvilke problemer, de 50-80 procent kan opleve i løbet af deres karriere. Det er det, vi gerne vil forebygge. Vi vil gerne derhen, hvor vi kan forebygge, at man ender med et behandlingskrævende stemmeproblem.
Kompenserer for omgivelserne
I arbejdsmiljølovgivningen og bygningsreglementet er der bestemmelser om lydforhold og støj. Der er grænseværdier for, hvilken støjbelastning man maksimalt må udsættes for, og unødig støjbelastning skal undgås, fastslås det i lovgivningen.
Der er også fastsat regler for, hvor mange decibel støj man må udsættes for og over hvor lang tid. Det fremgår desuden, at støj, selv svag støj, kan forstyrre ens arbejde, hvis man skal koncentrere sig og for eksempel undervise.
I bygningsreglementet er der også grænser for efterklangstid i et rum. Efterklangstiden handler om rummets akustik. Hvor lang tid det tager, fra en lyd stopper, til lydniveauet er faldet med 60 decibel.
Udfordringen i et lokale med dårlig eller ingen akustikregulering, er, at lyden bliver ved med at blive kastet rundt i lokalet.
”Og så er det, at vi har et støj-avler-støj-problem. Og den første mekanisme, der slår til hos den, der taler, er, at man taler lidt højere,” forklarer Mai-Britt Beldam, der er akustikekspert og arbejder som market development manager i akustikvirksomheden Ecophon.
Alligevel bliver stemmeproblemer sjældent forbundet med støjen i lokalet, påpeger hun.
”Der er ikke særlig mange, der kobler det til deres arbejdsmiljø. Så kobler man det til, at man har travlt, eller man har sunget for meget eller ikke slappet nok af,” siger Mai-Britt Beldam og fortsætter:
”Så det er ikke bare, fordi de bruger stemmen, at de får problemer. Det er også, fordi de må kompensere for de omgivelser, de arbejder i, og så hænger det også sammen med, at lærere, undervisere og pædagogisk personale ikke er stemmetrænet.
Forskere fra blandt andet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har tidligere lavet forsøg med akustisk renovering af 36 klasselokaler på to folkeskoler i Aarhus for at sænke støjen og undersøge påvirkningen på arbejdsmiljøet. Læs resultaterne af den undersøgelse her.
Læs mere om arbejdsmiljøgruppens opgaver ift. at forebygge nedslidning af stemmen.
Nyuddannede og kvinder rammes oftere
I 2009 lavede Line Nyvang Warming i forbindelse med sit bachelorprojekt en undersøgelse blandt en gruppe folkeskolelærere i Billund og i Aarhus kommuner. Den viste, at op mod 40 procent af de adspurgte dagligt oplevede stemmetræthed eller anspændthed, og 25 procent af dem havde fravalgt aktiviteter privat eller i arbejdsregi på grund af stemmeproblemer.
”Og der er ikke noget, der tyder på, at det er blevet bedre, siden jeg lavede undersøgelsen og skrev mit speciale for ti år siden,” siger hun.
Især mange nyuddannede bliver ramt af stemmeproblemer, forklarer Line Nyvang Warming. Mange er ikke klar over, hvordan de bruger – og samtidig beskytter - deres stemmer. Samtidig viser studier ifølge Line Nyvang Warmings speciale, at kvindelige lærere og undervisere er dobbelt så sandsynlige til at rapportere stemmeproblemer som deres mandlige kolleger. Stemmeproblemer, som kan forklares ud fra forskelle i den mandlige og kvindelige anatomi og fysiologi.
”Stemme er muskelarbejde. Det er muskler, der skal trænes. Og det, der afgør, om man har en sund eller usund stemme, er, hvordan man bruger kroppen. Vi kan ikke eliminere alle stemmeproblemer, men de funktionelle stemmeproblemer kan forebygges, for kroppen og stemmen sender faktisk signaler, der siger; hey! Nu er det over grænsen, siger Line Nyvang Warming.
Stemmeproblemer i ti år
Det er helt almindeligt, at ens stemme i perioder er overbelastet eller presset, hvis man har brugt den meget eller måske har været syg. Derfor skelnes mellem stemmeproblemer og behandlingskrævende stemmeproblemer.
”Vi kan alle opleve at være hæse, hvis vi har brugt stemmen uhensigtsmæssigt eller sunget meget. Men hvis vi så restituerer eller får hvilet, så kommer stemmen sig igen. Men for de medarbejdere, der har behandlingskrævende stemmeproblemer, er restitution ikke nødvendigvis nok,” forklarer Line Nyvang Warming.
Ofte har der været symptomer på, at stemmen har brug for en pause, inden man når til det behandlingskrævende punkt. Men mange ignorerer symptomerne eller er måske slet ikke klar over, at det er noget, man skal tage alvorligt.
”Oplever man vedvarende stemmeproblemer i mere end tre-fire uger, skal man faktisk søge hjælp. For inden for den periode skulle stemmen gerne have restitueret sig selv igen. Og det er jo interessant, når nogle af de lærere, jeg har arbejdet med, siger, at de har haft problemer i over ti år,” konstaterer Line Nyvang Warming.
Bliver et stemmeproblem ikke behandlet i tide, kan det udløse sygemeldinger og i værste fald et farvel til jobbet, fordi stemmen ikke kan leve op til de erhvervsmæssige krav.
”Vi har lærere, der er nødt til at forlade faget. Det kan være den yderste konsekvens, hvis ikke alvorlige stemmeproblemer forebygges”.
Find en guide med gode råd til, hvordan stemmen holder til hele arbejdslivet.
Bygningerne er skabt til noget andet
Men den gode nyhed er, at man i mange tilfælde kan forebygge både stemmeproblemer og den støj, som er med til at forårsage en del af problemerne.
”Det er så absurd, at vi står med støjproblemerne, for vi kan fikse det. Vi kan fikse det ret nemt,” lyder det fra Mai-Britt Beldam, der peger på, at en del af problemerne skyldes, at blandt andet de skoler og undervisningsinstitutioner, der er bygget i 60’erne og 70’erne, er konstrueret til en anden måde at undervise på, end man forfølger i dag.
”De blev bygget med den aktivitet for øje, at der står én og har en monolog, nogle gange en kort dialog. I dag har vi de samme bygninger, men en helt anden aktivitet og nogle helt andre mennesker. I dag vil man jo have, at elever og studerende agerer og interagerer, tager del i undervisningen og arbejder i grupper. Så har du flere lydkilder på samme tid, og så kommer Lombard-effekten, hvor støj avler støj, fordi lokalerne er skabt til noget andet.”
Efterlign naturen
Hendes råd er at sætte ind i forhold til akustikken med gode akustikprodukter.
”Det mest effektive råd er at få det til at ligne naturen. I naturen har du himlen, som absorberer al lyd. Så start med loftet i dit lokale. Simulér himlen med et ordentligt akustikprodukt i loftet. Og arbejd med nogle vægpaneler, for eksempel på bagvæg og sidevæg. Så er du godt på vej,” forklarer Mai-Britt Beldam.
”Når jeg har været i lydreguleringsprojekter inden og efter, oplever jeg kun, at de siger – hold da op, hvor er det fedt. Jeg har aldrig oplevet, at de har sagt til mig; Mai-Britt, det er noget lort. Tag det ned igen. Tværtimod har jeg været ude på projekter, hvor jeg har måttet sige til en skoleleder, inden vi gik i gang, at du skal bare vide, at når vi går i gang med det her lokale, får du et problem med de lærere, der ikke er en del af lokalet, for alle vil være her,” smiler hun.
Line Nyvang Warming peger også på, at mange af stemmeproblemerne kan forebygges ved blandt andet at få undervisning i hensigtsmæssig stemmeteknik. Et par moduler i stemmeergonomi er ofte nok, og så kunne skoler og undervisningsinstitutioner med fordel tilknytte en logopæd, der kan rykke ud, hvis der er behov.
Hun glæder sig også over, at man nu igen lægger op til at inddrage elementer af stemmetræning i læreruddannelsen.
”Man kan sammenligne det med folk, der bliver skadet af en uhensigtsmæssig løbestil. Ofte kan en løbetræner lære dem at løbe på en anden måde, så de ikke belaster kroppen. På samme måde handler det her om, at man skal forstå sin krop og sin stemme og lytte til signalerne. At man har en god stemmeteknik.”
Læs mere: