Fælles udfordring - fælles løsninger

IGLO-modellen er en måde at beskrive, hvad henholdsvis Individet, Gruppen, Ledelsen og Organisationen kan gøre for at håndtere et konkret arbejdsmiljøproblem - fx omkring psykiske belasterninger ved at arbejde tæt på mistrivsel:

  • Det kan organisationen gøre: Som AMO eller trio (leder, tillids- og arbejdsmiljørepræsentant) kan I blandt andet bidrage ved at sætte problemet på dagsordenen, at sikre at alle ved, I arbejder med emnet og ved at sikre, at I selv og organisationen har de nødvendige kompetencer. Læs mere om, hvad organisationen kan gøre.

  • Det kan gruppen og teamet gøre: Tag emnet op - før det bliver aktuelt - og få klare aftaler om, hvordan I vil støtte hinanden, hvis én i teamet får brug for hjælp. Sæt jer ind i beredskap og regler og skab en åben kultur, hvor man kan bede om hjælp. Læs mere om, hvad gruppen og teamet kan gøre.

  • Det kan ledelsen gøre: Som leder kan du medvirke til at begrænse følgerne af mistrivsel blandt medarbejderne bl.a. ved at skabe et beredskab, ved at tage alle henvendelser alvorligt og ved selv aktivt at opsøge medarbejdere, der viser tegn på dårlig trivsel. Læs mere om, hvad ledelsen kan gøre.

  • Det kan du selv gøre: Det er et vilkår i dit arbejde, at du kan møde elever, kursister og studerende med alvorlig mistrivsel. Men du kan selv medvirke til at forebygge negative følger for arbejdsmiljøet bl.a. ved at underrette ledelsen, opsøge sparring - og ved at stole på dine egne oplevelser og agere på dem. Læs mere om, hvad de selv kan gøre.

Tjekliste til beredskab for støtte til de, der mistrives

Det er stærkt belastende for undervisere at arbejde tæt på elever, kursister og studerende, som mistrives eller har alvorlige psykiske problemer. Derfor er bedre støtte til de, der mistrives, indirekte også en støtte til undervisernes eget arbejdsmiljø.

  • Et fælles værdigrundlag, som kan skabe rammen for både arbejdet i konkrete sager og for den kultur, man gerne vil opbygge om støtte til elever, der mistrives.

  • En klar rollefordeling, så den enkelte underviser ved, hvem der skal handle, hvornår og hvordan, samt hvem der har særlige roller i beredskabet som fx tovholdere eller kontaktpersoner.

  • Tydelige handlemuligheder for underviserne – så de ved, hvordan de forventes at forholde sig til elever, der mistrives, herunder hvilke formelle krav der er til indberetninger, og hvilke muligheder for støtte.

  • Udvikling af fælles sprog og procedurer, så der skabes rammer for vidensdeling og sparring blandt underviserne om mistrivsel og støtte.

Læs mere i hæftet Tæt på mistrivsel


Senest revideret den 1. april 2020