Youtube: Vold og trusler i arbejdet med børn og unge


Hør om voldsforebyggelse i arbejdet med børn- og unge i Aarhus Kommune.


Hør om arbejdet med at nedbringe bæltefikseringer i Esbjerg.

Andre materialer og hjemmesider om vold og konflikter

ATs vejledning om voldsforebyggelse
Gå til Arbejdstilsynets vejledning.

ATs bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for fast arbejdstid
Læs om Arbejdstilsynets bekendtgørelse.

Trivselsaftaler om voldsforebyggelse
Find trivselsaftalerne på det kommunale og regionale område, hvor voldsforebyggelsen har et særskilt fokus.

Vold og trusler på Arbejdsmiljøweb.dk
Genvej til alle materialer og værktøjer om vold og trusler på Arbejdsmiljøweb.

Etsundtarbejdsliv.dk
Genvej til materialer om vold og konflikter på Et Sundt Arbejdsliv - en hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

Vold og trusler på at.dk
Arbejdstilsynets temaside om vold og trusler.

Voksentid giver ro på Sødalskolen

Sødalskolen i Aarhus bruger voksentid på børn, der kommer for sent, og underviser 1. klasses elever i PTSD. Her minimeres konflikter med positiv psykologi og anerkendende metode.

Af Sanne Maja Funch

Sødalskolen har en overvægt af tosprogede elever og ligger tæt på Danmarks måske mest udsatte boligområde, Gellerup-parken i Aarhus Vest. Lader man således de sociodemografiske fakta tale, pirrer skolen næppe de positive forventninger hos forældre, der leder efter en god skole til deres børn.

Sådan er det bare ikke. I mere end ti år har Sødalskolen nemlig arbejdet så koncentreret med at håndtere konflikter gennem positiv psykologi og en anerkendende tilgang, at indsatsen har skabt et arbejdsklima stort set fri for trusler og vold for både voksne og børn.

Samtidig har Sødalskolen hævet sit faglige niveau og er blevet populær også blandt såkaldt ressourcestærke forældre.

»Gennem et langt, sejt træk har vi oplevet, at vi har nedbragt konflikter betragteligt, og at gæster spontant udbryder, at her er stille og behageligt at være. Jeg siger med ro i maven til alle forældre, at her kan vi styre konflikter,« siger skoleleder Susanne Berg.

Skolelederens mavefornemmelser støttes af hårde tal. Skolen har sprængt regeringens 95 procent-målsætning, her fortsætter 100 procent i en ungdomsuddannelse. Og for første gang i mange år er der i år tre spor i 0. klasse, efter Sødalskolens gode ry har spredt sig i Aarhus Vest.

Gult kort

Indsatsen på Sødalskolen begyndte for omkring ti år siden, hvor skolen lod sig inspirere af svenske tilgange til skoler i udsatte områder og med mange tosprogede elever.

Den første handling var at indføre gule og grønne kort til eleverne. Elever med grønne kort havde en god adfærd og blev belønnet med tillid som for eksempel at kunne gå alene på biblioteket. Omvendt blev elever med gule kort hjemme fra aktiviteter, hvor læreren ikke stolede på, at de kunne have en hensigtsmæssig adfærd.

Susanne Berg erkender, at den form for klassificering er »meget udansk«. Men princippet bag er for vigtigt til, at Sødalskolen kunne lade være:

»Det er en klar prioritering i organisationen, at vi gennemfører det, vi mener, er værdifuldt og forklarer, hvorfor det bliver, som det gør. Og hvis vi bliver hjemme fra lejrskole, fordi læreren er nervøs for én eller to elevers opførsel, skrider normalitetsbegrebet. I dag kan jeg ikke huske, hvornår vi sidst gav et gult kort,« siger hun.

Omvendt AKT og traumeundervisning

På samme måde forsøger Sødalskolen at give hele klassen, og altså ikke kun den enkelte elev, en klar ide om, hvordan et godt klassemiljø føles. Sødalskolen har vendt AKT-begrebet om (adfærd-kontakt-trivsel). Her kommer AKT-medarbejderen ikke til klassen, når problemerne er sprunget ud. I starten blev alle 2. og 5.-klasser undervist i, hvordan gode klasser fungerer. I dag undervises klasser, der har et særligt behov.

Tydelige forventninger står dog ikke alene på skolen, der også bruger betydelige kræfter på at forstå børnene og deres livsvilkår – og at skabe en forståelse hos børnene selv for, hvilket udgangspunkt de er blevet givet i livet.

På Sødalskolen går der en del børn, hvis forældre har oplevet krig og katastrofer og har traumer, så de har svært ved at give tilstrækkelig omsorg. Andre børn er selv traumatiserede især fra rejser til Libanon, da Israel bombede landet i 2006. 

Derfor underviser Sødalskolen sine elever i PTSD. I 1., 5. og 7. klasser har børnene obligatorisk PTSD-undervisning. Formålet er at give eleverne en viden om, hvorfor forholdene nogle gange er svære for dem, og hvordan de tackler de reaktioner, der følger med:

»Vores grundantagelse er, at viden kan vi ikke få nok af. Jo mere, man ved om, hvad der er på spil i ens liv, jo mere kan man styre. Vi giver forudsætningerne for, at børnene kan begribe forudsætningerne i deres liv,« forklarer Susanne Berg.

Hun fortæller som eksempel, hvordan »tiøren pludselig faldt« for én dreng, der både havde haft voldsomme oplevelser selv og havde forældre, der var ramt af traumer. Før havde drengen været introvert og svær at nå. Undervisningen forandrede ikke drengens livsvilkår, men lærerne oplevede, at de fik nemmere ved at nå ham, at han blev mindre anspændt og bedre rummede sine kammerater.

En snak med Benjamin

Også højt fravær og børn, der ofte kommer for sent, er bekæmpet gennem en kobling af tydelige rammer og positiv psykologi.

Sødalskolen accepterer ikke, at børn kommer for sent. Døren lukkes, når første time starter, og derefter kommer ingen ind. Men det betyder ikke, at børnene straffes, når de strander uden for.

Det er knap ti år siden, Sødalskolen ansatte en socialrådgiver, der taler med børnene i den første time, indtil de igen kan komme ind i klassen. Nogle af børnene kommer nemlig for sent, fordi de skal aflevere små søskende, som forældrene ikke selv har kræfter til at tage sig af. 

Susanne Berg står jævnligt i porten og siger goddag, når skoledagen starter:

»Jeg har set, hvordan nogle børn går langsommere og langsommere, jo tættere på de kommer. Så tænker jeg, at de har et behov for at tale med Benjamin om, hvad der sker derhjemme om morgenen, og hvorfor de kommer for sent.«

Konflikthåndtering giver højere faglighed

De færreste skoler har en elevsammensætning som Sødalskolen. For dem er PTSD-undervisning og socialrådgiver-bistand næppe aktuelt.

Derimod er det sikkert, at konflikthåndtering og –forebyggelse betaler sig på de fleste skoler og SFOer. Aarhus Kommune har kortlagt, at cirka hver tiende medarbejder i kommunens skoler og SFO’er har været udsat for vold eller trusler i løbet af et år, et tal der cirka er på niveau med landsgennemsnittet.

I dén forbindelse er erfaringen fra Sødalskolen, at metoderne med positiv psykologi og en anerkendende tilgang åbner døren til en mere harmonisk hverdag.

Dertil kommer, at et miljø med få konflikter, der håndteres hurtigt, løfter niveauet på skolen i det hele taget.

»Den gode fortælling hos os er, at vi har 95-97 procent af vores elever, som fortsætter i ungdomsuddannelser i fagfaglige fag. Og 100 procent som fortsætter i ungdomsuddannelse i det hele taget. For ti år siden var det omkring 60 procent,« siger Susanne Berg.


Senest revideret den 6. marts 2020