Youtube: Vold og trusler i arbejdet med børn og unge


Hør om voldsforebyggelse i arbejdet med børn- og unge i Aarhus Kommune.


Hør om arbejdet med at nedbringe bæltefikseringer i Esbjerg.

Andre materialer og hjemmesider om vold og konflikter

ATs vejledning om voldsforebyggelse
Gå til Arbejdstilsynets vejledning.

ATs bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for fast arbejdstid
Læs om Arbejdstilsynets bekendtgørelse.

Trivselsaftaler om voldsforebyggelse
Find trivselsaftalerne på det kommunale og regionale område, hvor voldsforebyggelsen har et særskilt fokus.

Vold og trusler på Arbejdsmiljøweb.dk
Genvej til alle materialer og værktøjer om vold og trusler på Arbejdsmiljøweb.

Etsundtarbejdsliv.dk
Genvej til materialer om vold og konflikter på Et Sundt Arbejdsliv - en hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

Vold og trusler på at.dk
Arbejdstilsynets temaside om vold og trusler.

Høj faglighed gav færre konflikter på Guldberg Skole

På Guldberg Skole faldt episoder med konflikter og udadreagerende elever i takt med, at fagligheden steg.

Af Sanne Maja Funch

Knap tusind elever og lærere færdes hver dag på Guldberg Skole, der ligger på Nørrebro i et af Danmarks tættest befolkede områder. Alene antallet af mennesker fører til konflikter, selv om episoderne med trusler og vold aldrig har været alarmerende mange.

Ledelsen har heller aldrig fokuseret særlig nøje på voldsforebyggelse. Alligevel har Guldberg Skole oplevet et fald i antallet af konflikter i takt med, at fagligheden er steget markant de seneste år.

"Vi har oplevet, at faglig udvikling gav en bonuseffekt i form af færre konflikter. Karakterer og konflikter har en forbindelse, jo bedre elever, jo færre konflikter", siger skoleleder Uwe Herter, der sammen med medarbejderne har stået for den faglige turnaround på Guldberg Skole.

Godt læringsmiljø giver disciplin

I mange år kæmpede Guldberg Skole med fagligheden. Skolen var domineret af tosproglige elever, de dygtige skiftede til privatskoler på mellemtrinnet, og så sent som i september i år landede Guldberg Skole på en liste over de 17 skoler, hvor afgangseleverne i niende klasse havde landets ringeste karakterer.

Men på det tidspunkt var en revolution allerede startet nede fra. Flere år tidligere definerede skolen en række kriterier for god undervisning med det formål at holde på eleverne.

"Jeg tænkte, at hvis vi kan italesætte, hvad god undervisning er, kan vi fastholde eleverne og særligt de dygtige", siger Uwe Herter.

Tre ting er afgørende for et bedre miljø for læring, forklarer skolelederen. For det første er undervisningens tilrettelæggelse vigtig. Det betyder blandt andet, at timerne starter til tiden, og at eleverne altid kender dagsordenen. For det andet skal lærerne have gode formidlingsevner og kompetencer i at skabe relationer til eleverne. For det tredje skal læretiden være så lang som muligt, det vil sige, at der
undervises i mest muligt af den tid, en time varer.

De nye definitioner betyder blandt andet, at undervisningen i første, fjerde og syvende klasse er præget af projektforløb, hvor undervisningen én dag om ugen hele året flyttes ud af skolen til hhv. skoven, kultur- og samfundsinstitutioner.

De betyder for eksempel også, at elever på fjerde og femte klassetrin bliver undervist på biblioteket, hvis de kommer for sent.

Arbejdet har effekt. I år gik 14 elever ud af niende klasse. Men 118 børn startede på nulte klassetrin.

"Vi optager flere og flere børn fra ressourcestærke familier. Og jo flere elever, vi får nedad i årgangene, jo bedre bliver karaktererne i de nationale tests i fjerde, sjette og ottende klasse. Niende klasse havde store vanskeligheder, men nu er vores elever rigtig stærke", siger Uwe Herter.

Fra den højere faglighed går en direkte forbindelse til konfliktforebyggelse- og håndtering:
"Vi stiller krav til børnene, og vi mener, at de er meget opmærksomme på at blive dygtigere. Det skaber en anden form for disciplinering, som selvfølgelig har betydning for konflikterne i skolen".

Fra hashhandel til stolthed

Samtidig med at fagligheden kom i fokus på Guldberg Skole, skete en omfattende renovering af de fysiske rammer, som også har dæmpet konflikterne.

Nok er skolens elevtal højt, men arealet midt på Nørrebro er lille. "Der vil opstå gnidninger og konflikter", som Uwe Herter siger. Derfor er skolen indrettet, så elever på alle klassetrin hele tiden har forskellige muligheder for at lege og være sammen. Børnene har fået en ny legeplads med nye legeredskaber blandt andet Danmarks længste rutsjebane. På taget af et fritidshjem er der lavet en fodboldbane.

Guldberg Skole har lagt hegnet ned som en del af ændringerne. I stedet er skolen omkranset af en lav betonkant, så eleverne ved, hvor langt de må gå.

"For to år siden dealede man hash her i området. Nu har vi åbnet byrummet, så alle kan se, hvad der foregår. Man går altså ikke op og skærer en trampolin i stykker, når man kan se, at ens lillebror har det enormt sjovt med at hoppe i den", siger Uwe Herter.

På bundlinjen står, at skolen på Nørrebro er blevet et tryggere sted, fordi det er lykkedes at skabe bedre rammer for læring og dygtigere elever.

"Alle ved, at jo mere viden, et menneske får, jo bedre kan du se sig selv som del af en verden, du skal agere i og tage ansvar for – og dermed også som del af en konflikt. Før i tiden var skolen langt mere domineret af børn og unge, som var uregerlige", siger skolelederen.


Senest revideret den 25. august 2020