Youtube: Vold og trusler i arbejdet med børn og unge


Hør om voldsforebyggelse i arbejdet med børn- og unge i Aarhus Kommune.


Hør om arbejdet med at nedbringe bæltefikseringer i Esbjerg.

Andre materialer og hjemmesider om vold og konflikter

ATs vejledning om voldsforebyggelse
Gå til Arbejdstilsynets vejledning.

ATs bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for fast arbejdstid
Læs om Arbejdstilsynets bekendtgørelse.

Trivselsaftaler om voldsforebyggelse
Find trivselsaftalerne på det kommunale og regionale område, hvor voldsforebyggelsen har et særskilt fokus.

Vold og trusler på Arbejdsmiljøweb.dk
Genvej til alle materialer og værktøjer om vold og trusler på Arbejdsmiljøweb.

Etsundtarbejdsliv.dk
Genvej til materialer om vold og konflikter på Et Sundt Arbejdsliv - en hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

Vold og trusler på at.dk
Arbejdstilsynets temaside om vold og trusler.

"Vi forebygger konflikter, når vi giver børnene et sprog"

I Rolighedsskolens specialafdeling forebygges konflikter og vold ved, at medarbejderne er specialiseret i kommunikation med børnene. Metoderne er så effektive, at de også bliver brugt i skolens almene afdeling.

Af Sanne Maja Funch

Det kan gå voldsomt for sig i specialafdelingen Østermølle på Rolighedsskolen i Thisted. Her er børn med fysiske og psykiske handicap, og de kommer hurtigt i affekt, når hverdagens krav bliver for meget.

"De kan finde på at slå, sparke, nappe, spytte, kradse eller stikke af, så vi skal tilbageholde dem. Det sker ikke dagligt, men det er hver dag, at konflikter skal afværges", siger skoleleder Birthe Hjortdal.

Men Østermølle har succes med at tackle episoderne. Den seneste halve snes år har skolen fokuseret stadig mere snævert på kommunikation, og det hjælper med at bremse et optrin, før det ender i drama og vold. I dag har metoderne vist sig at være så effektive, at også skolens almene afdeling bruger dem med de normalt fungerende børn.

"Vi ser på børnenes reaktioner som kommunikation. Når du ikke kan andet end at sparke, så gør du det, men giver vi dem andre værktøjer til at kommunikere, kan de bruge dem i stedet", siger Birthe Hjortdal.

Video viser vejen

Èn ting har Østermølles børn til fælles, de er helt forskellige. Nogle har et talesprog. Andre har svært ved at tale, fordi tungen er for stor, mens andre igen har mentale handicap.

Derfor starter alle nye elever med en udredning af netop deres evner til at kommunikere. Birthe Hjortdal nævner som eksempel en seksårig spastiker, som alle tror, er normalt begavet, men som har svært ved at udtrykke sig.

"Han kan ikke tale, og hans motorik er hverken til at lave tegn eller pege på billeder. Vores opgave er at kortlægge, hvad han så kan. Ham her kan bruge øjnene, og han kan lave lyde".

Derfor arbejder drengen med at øjenudvælge på computerskærm, og medarbejderne træner sproget, så han kan sige ja og nej. Det målrettede arbejde med former for kommunikation hjælper også på voldsomme reaktioner.

"Vi forebygger i høj grad konflikter, når vi giver børnene et sprog. Du bliver jo tosset, når du ikke bliver forstået", siger Birthe Hjortdal.

Alligevel sker det, at et barn bliver frustreret og måske aggressivt. Østermølle bruger blandt andet videoanalyser, når medarbejderne ikke kan knække koden for, hvorfor et barn reagerer, som det gør. En videouddannet medarbejder optager eleven og den voksne i samspil. På den måde kan de finde frem til, hvorfor bestemte situationer ender galt, og afprøve nye metoder for, hvad der vil hjælpe.

Nogle løsninger er helt enkle. Birthe Hjortdal fortæller en historie om en stor dreng på 13 år, der elskede at gå tur. Men når én bestemt pædagog tog drengen på tur, kastede han sig ned på jorden og ville ikke med. Konflikterne opstod kun med hende. Til gengæld ophørte problemerne lige så sikkert, som de før fandt sted, da personalet opdagede, at netop denne pædagog tog turen højre rundt om skolen. Alle andre gik til venstre.

"Den episode husker vi på, når vi har et problem. Så siger vi til hinanden: "Kan I huske Jakob, der bare ville den anden vej? Gad vide, hvad Jonathan vil"", siger hun.

Faglig forebyggelse

På Østermølle går udviklingen af kompetencer og forebyggelsen af konflikter hånd i hånd. Det gælder i forhold til børnene, der bliver mindre voldelige, jo dygtigere de bliver til at udtrykke sig. Det gælder også i forhold til medarbejderne. Nogle uddannelsestilbud er individuelle. Medarbejderne specialiserer sig blandt andet i videoanalyse og pædagogisk massage eller tager en PD i specialpædagogik. Andre temaer er fælles for alle. I år har skolen for eksempel haft fokus på ikke-voldelige tilgange til børn i affekt.

"Vi er meget opmærksomme på, at jo større fagligheden bliver, jo bedre bliver kommunikationen, og jo færre konflikter får vi", siger Birthe Hjortdal.

Men fokus har ikke altid været på at finde de omstændigheder, der kan hjælpe barnet over sine vanskeligheder. Den sværeste hurdle på vej mod en skole med bedre trivsel har netop været at vende medarbejdernes opmærksomhed, så den gik fra barnet mod dem selv.

"Det største arbejde var at indse, at børnene ikke er umulige, ubegavede eller uopdragne, men at der er noget, der ikke fungerer omkring dem. Vi skal se på det system, barnet indgår i, og på vores egen relation til barnet", siger Birthe Hjortdal.

Netop den indstilling smitter af i Rolighedsskolens almene afdeling. Også Rolighedsskolen skal rumme flere børn og ofte børn, der har indlæringsvanskeligheder. Det seneste år har medarbejderne arbejdet med principperne fra specialafdelingen Østermølle, når de håndterer dagligdagens konflikter. Vigtigst er ideen: "Keep calm and carry on", forklarer Birthe Hjortdal. Hvis en konflikt er under optræk, gælder det blandt andet om at undgå de små ting, der kan optrappe barnets affekt.

Øjenkontakt, berøring eller mange mennesker er ydre forhold, der eskalerer en presset situation.

"Vi er holdt op med at tænke: "Han er gal og tosset". I stedet tænker vi: "Han er meget stresset". Engang mente vi, at vi umuligt kunne rumme de vanskelige børn, i dag tænker vi, at det her kan vi godt. På den måde er det både nemmere at undervise og rarere at være her".


Senest revideret den 25. august 2020