Youtube: Vold og trusler i arbejdet med børn og unge


Hør om voldsforebyggelse i arbejdet med børn- og unge i Aarhus Kommune.


Hør om arbejdet med at nedbringe bæltefikseringer i Esbjerg.

Andre materialer og hjemmesider om vold og konflikter

ATs vejledning om voldsforebyggelse
Gå til Arbejdstilsynets vejledning.

ATs bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for fast arbejdstid
Læs om Arbejdstilsynets bekendtgørelse.

Trivselsaftaler om voldsforebyggelse
Find trivselsaftalerne på det kommunale og regionale område, hvor voldsforebyggelsen har et særskilt fokus.

Vold og trusler på Arbejdsmiljøweb.dk
Genvej til alle materialer og værktøjer om vold og trusler på Arbejdsmiljøweb.

Etsundtarbejdsliv.dk
Genvej til materialer om vold og konflikter på Et Sundt Arbejdsliv - en hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

Vold og trusler på at.dk
Arbejdstilsynets temaside om vold og trusler.

"Her sidder du aldrig alene og har problemerne"

På specialskolen Øresundsskolen forebygges vold og konflikter med tværfagligt samarbejde. Ved såkaldte rundbordssamtaler tilpasses pædagogikken det enkelte barn, så medarbejderne undgår, at det kommer i affekt.

Af Sanne Maja Funch

I Øresundsskolens lukkede gård leger en håndfuld piger og drenge med gule mooncars og i sandkassen. Herude er det svært at se, men børnene er blandt de svageste i hovedstadsområdet. På skolen er alle børn retarderede i svær grad, og det betyder blandt andet, at medarbejderne jævnligt oplever, at et barn kammer over i vold, når frustrationerne hober sig op.

"Det kan være meget voldsomt. Vi har fx haft en dreng i 10. klasse, som tog kvælertag på personalet og ikke gav slip. Den sag gjorde, at vi fik et påbud fra Arbejdstilsynet", siger skoleleder Peter Stennicke.

Derfor har Øresundsskolen de seneste to år arbejdet målrettet på at undgå episoder, hvor et barn bliver så frustreret, at det tyer til vold. Hjørnestenen i indsatsen er et intensivt samarbejde, hvor adskillige faggrupper hele tiden evaluerer pædagogikken over for det enkelte barn.

"Tværfaglighed er det bærende element i vores konflikthåndtering og forebyggende arbejde. Svaret på barnets reaktioner ligger næsten altid i personalegruppen selv, de ved, hvad der skal til", forklarer Peter Stennicke. 

Små justeringer forebygger vold

Selv når Øresundsskolen har elever med voldsomme udadvendte reaktioner, er udgangspunktet altid det samme. Det er, at intet barn slår, fordi det ønsker at øve vold.

"Vold hos os er ikke det samme, som hvis du får et par på hovedet i byen midt om natten. Den type vold eksisterer simpelthen ikke i et retarderet barns univers. Her er vold en umiddelbar fysisk reaktion", fastslår Peter Stennicke.

Af samme grund handler det om at finde voldens årsag, når skolen igen og igen oplever, at et barn har voldsomme reaktioner. I den forbindelse bruger Øresundssskolen rundbordbordssamtalen. Rundbordssamtalen er et stormøde. Her deltager lederen, lærere, pædagoger, fysioterapeut, ergoterapeut, tale-hørelærer, psykolog og i det hele taget alle de fagligheder, der til daglig er i spil omkring barnet. Sammen diskuterer de pædagogikken og laver en handleplan for, hvor den kan justeres.

"Det drejer sig om at finde en anden struktur omkring barnet. Har den pige for mange valgmuligheder? Skal Ali have nogle andre fysiske rammer? Det kan fx være et rum, han kan trække sig til om eftermiddagen, når han bliver træt og kan mærke, det ulmer", forklarer Peter Stennicke.

Nogle børn lærer selv, hvad der hjælper, når frustrationerne hober sig op. Arbejdsmiljørepræsentant Mary-Ann Riis fortæller om en dreng, der gik på Øresundsskolen for år tilbage. Når han blev vred, fandt han en stol med remme, der tilhørte en anden dreng, som blev spændt fast for at holde balancen, når han sad.

"Så tog han fat i remmene, og vi fandt ud af, at han gerne ville spændes fast. Han vidste, at her kunne han puste ud. Det er jo fantastisk, at han viste os sådan en ting", siger Mary-Ann Riis.

Kradselog

Men rundbordssamtalen bruges ikke kun, når en situation er eskaleret. Den er udgangspunktet for al pædagogisk arbejde på Øresundsskolen. Når et nyt barn starter på skolen, samles "hele molevitten" af fagligheder til et møde, hvor pædagogikken fastlægges, forklarer Peter Stennicke. Hver måned holder ledelsen tværfaglige konferencer, hvor den taler om de børn, der viser tegn på vanskeligheder.

"Vi har rundbordssamtaler på højeste og mindste niveau. Det betyder, at vi hele tiden evaluerer pædagogikken. Det betyder også, at de fleste problemer bliver løst på et meget tidligt tidspunkt", siger Mary-Ann Riis.

Især ét redskab er fundamentalt, både når barnets trivsel og medarbejdernes indsats skal vurderes. Lige som krampebørn får registreret ethvert anfald af kramper, fører medarbejderne en 'kradselog', hvis et barn flere gange har reageret voldsomt. I logbogen registrerer medarbejderne alle krads, slag og verbale overfald, som de skriver ned med detaljer om tid, sted og hvem, der var til stede.

Kradseloggen gør det nemt at evaluere, om episoderne tager af eller til. På den måde kan medarbejderne se, om ændringerne i pædagogikken har effekt. Men loggen hjælper også medarbejderne. Registreringerne giver et klart billede af, hvad de tolerer i deres arbejde, og hvor grænsen skal gå.

"Der er en stilart inden for specialskolen, hvor mange udvikler den holdning, at "jeg kan godt tåle at få lidt tæv". Men vi ansætter ikke jægersoldater, vores medarbejdere skal ikke kunne klare alt muligt. Loggen dokumenterer, hvor ofte du faktisk udsættes for fysisk overlast", forklarer Peter Stennicke.

Stiger kurven over antal registreringer, er det på tide at holde et møde. Da interviewet er slut, viser Peter Stennicke og Mary-Ann Riis journalisten ud. I en lang, bred gang ligger en lille dreng på maven og skubber sig frem på et rullebræt. Han er midt i sin træning med fysioterapeuten. Peter Stennicke betragter scenen et øjeblik.

"Her sidder du aldrig alene som pædagog og har problemerne. Vi skaber en helhed omkring barnet, og vi er mange mennesker om det. Der er en organisation, der er parat til at tage hånd om de konflikter og den vold, der ", siger skolelederen.


Senest revideret den 25. august 2020