Forebyg konflikter og vold

Forebyg konflikter og vold i undervisningsinstitutioner.

Hent hæftet her

Youtube: Vold og trusler i arbejdet med børn og unge


Hør om voldsforebyggelse i arbejdet med børn- og unge i Aarhus Kommune.


Hør om arbejdet med at nedbringe bæltefikseringer i Esbjerg.

Andre materialer og hjemmesider om vold og konflikter

ATs vejledning om voldsforebyggelse
Gå til Arbejdstilsynets vejledning.

ATs bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for fast arbejdstid
Læs om Arbejdstilsynets bekendtgørelse.

Trivselsaftaler om voldsforebyggelse
Find trivselsaftalerne på det kommunale og regionale område, hvor voldsforebyggelsen har et særskilt fokus.

Vold og trusler på Arbejdsmiljøweb.dk
Genvej til alle materialer og værktøjer om vold og trusler på Arbejdsmiljøweb.

Etsundtarbejdsliv.dk
Genvej til materialer om vold og konflikter på Et Sundt Arbejdsliv - en hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

Vold og trusler på at.dk
Arbejdstilsynets temaside om vold og trusler.

Kommunens retningslinjer styrker forebyggelse på Aarhus’ skoler

Aarhus Kommune har arbejdet målrettet med at udvikle retningslinjer mod vold, der gør en forskel i medarbejdernes hverdag. Retningslinjerne er blandt andet rygstød til en omfattende indsats for at kortlægge voldens karakter på Aarhus’ skoler.

Af Sanne Maja Funch

I Aarhus Kommune er vold mod medarbejderne uacceptabelt og altid arbejdspladsens fælles ansvar. Det fastslår de retningslinjer, som kommunen udarbejdede i 2010 for at identificere, forebygge og håndtere vold på sine arbejdspladser.

Og de gode hensigter er mere end ord på et stykke papir, for i Aarhus bliver de fælleskommunale grundregler fulgt op af initiativer i de forskellige områdeudvalg, såkaldte hovedMED-udvalg (HMU). Opfølgningen sikrer, at retningslinjerne virker for både skolelæreren og kontormedarbejderen på kommunens meget forskellige arbejdspladser.

Det var netop afgørende at sikre, at retningslinjerne fik effekt i virkeligheden, da de blev skabt, fortæller Rikke Gierahn, fællesarbejdsmiljørepræsentant på børn og ungeområdet, som Aarhus’ skoler og uddannelsesinstitutioner hører under:

"Vold kan være en svær størrelse, fordi medarbejdere på skoler udsættes for en anden type vold end fx djøfferen, der bliver slået af en borger på et kontor. Retningslinjerne skulle udformes så overordnet, at alle kunne arbejde med dem lokalt på en meningsfyldt måde".

Rikke Gierahn deltog både i udformningen af kommunens fælles retningslinjer, og hun var med til at udtænke konkrete tiltag til den voldsforebyggende indsats på børn og unge-området.

Hver tiende oplever trusler og vold

Langt de fleste diskussioner forløb let, mens de store linjer blev trukket i de fælles retningslinjer, fortæller hun. Retningslinjerne definerer vold, mobning og chikane i overensstemmelse med Arbejdstilsynets definitioner, og de fordeler ansvar og roller i indsatsen for at forebygge og håndtere episoder.

Men på ét punkt var det svært at fastlægge regler, der virkede for alle medarbejdere på de ganske forskellige arbejdspladser. Det gjaldt spørgsmålet om, hvorvidt alle episoder med vold skal meldes til politiet.

"Det er jo helt ude over alle grænser, hvis en borger i et forkontor slår kommunens medarbejder. Men demente og skoleelever – skal vi anmelde det? Vi fandt frem til en formulering med, at arbejdspladsen skal tage stilling til politianmeldelse og begrunde sit valg", fortæller Rikke Gierahn.

På børn og ungeområdet blev de fælles retningslinjer både et rygstød og et supplement til den indsats mod vold, der allerede var i gang.

I 2011 gennemførte Børn og Unge en trivselsundersøgelse, der viste, at hver tiende medarbejder oplevede at have været udsat for vold eller trusler om vold inden for det seneste år. Sammen med undersøgelsen blev retningslinjerne startskuddet til et nyt initiativ, hvor Børn og Unge afdækker voldens karakter i stort projekt med Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

"Retningslinjerne fastslår, at al vold er uacceptabelt. Med dem og undersøgelsen in mente ser vi på institutioner, der har børn fra 0 til 18 år: Hvad er de ude for? Hvad ligger bag volden, og hvordan påvirker det medarbejderne", siger Rikke Gierahn.

90 procent registrerer ikke volden

Projektet er kun et blandt flere tiltag, der skal sørge for, at de fælles retningslinjer omsættes til konkrete indsatser for at forebygge vold på børn og ungeområdet.

Trivselsundersøgelsen viste desuden, at kun et fåtal af alle episoder med vold registreres. Ni ud af ti tilfælde, hvor medarbejderen føler sig udsat for en episode, bliver aldrig ført til bogs.

"Vores mål er ikke umiddelbart, at registreringerne falder. Tværtimod vil vi lave et nyt system, der gør det nemmere at registrere, hvad der faktisk sker derude, så vi kan kvalificere arbejdet på baggrund af den viden", siger Rikke Gierahn om det andet store initiativ, som indsatsen mod vold har udmøntet sig i.

Men retningslinjerne skal gerne forplante sig helt ned til de enkelte skoler og institutioner selv. Det sker blandt andet gennem møder, hvor Rikke Gierahn og hendes kollegaer informerer de lokale arbejdsmiljøgrupper om kommunens retningslinjer og den praktiske implementering af deres grundsynspunkter.

Skolerne skal prioritere arbejdsmiljø

Tidligere har kommunen udbudt kurser i psykisk førstehjælp, hvor medarbejderne lærer at tage imod en kollega, der har haft en voldsom oplevelse. Nu tilbydes mange medarbejderne kompetenceudvikling, der hjælper dem med at tackle de elever med fx diagnoser, som folkeskolen skal rumme i dag.

Børn og Unge bruger ikke kontrol til at skabe forandringer på skolerne. De implementerer først og fremmest retningslinjerne ved at tale med arbejdspladserne og deres arbejdsmiljøgrupper. De ansporer dem til at tænke over, hvad der er det væsentligste arbejdsmiljømæssige problem hos netop dem – og hvordan de systematisk kan arbejde med det.

"I vuggestuerne kan ergonomi og løft være det centrale arbejdsmiljømæssige problem. På skolerne er det typisk vold og trusler. Derfor stiller vi krav om, at skolerne skal forholde sig til de væsentligste arbejdsmiljøproblemer hos netop dem og tage stilling til, hvordan de kan handle proaktivt i stedet for at springe fra tue til tue, når jorden allerede brænder", siger Rikke Gierahn.


Senest revideret den 6. marts 2020