Af Sanne Maja Funch
Den Jydske Haandværkerskole i Hadsten har kun få problemer med voldsomme konflikter og vold. Til gengæld har skolen for flere år siden udarbejdet retningslinjer, der skal tage hånd om volden, hvis den nogensinde opstår. I mellemtiden forpligter de nedskrevne regler både ledelse, medarbejdere og elever til at sørge for, at arbejdsmiljøet altid er det bedst mulige.
Hvert år passerer i alt 5000 elever gennem skolen. De kommer for at uddanne sig til elektriker, tømrer, køleteknikere og plastspecialist og meget andet. De fleste, 70 procent, bor her også.
Det kalder på klare retningslinjer for, hvordan miljøet på skolen skal være, for at alle kan eksistere sammen:
"Godt 400 elever bor her på stedet, og alle har nøgler og adgang til fx værkstederne døgnet rundt. Derfor må du være spids på adfærd, og hvordan samarbejdet skal fungere, og det er retningslinjerne mod vold en naturlig konsekvens af", siger Henrik Øelund, direktør på Den Jydske Haandværkerskole.
Den Jydske Haandværkerskoles retningslinjer indeholder definitioner på vold, trusler og mobning. De fastslår, at krænkende episoder aldrig er den enkeltes eget problem, men skolens fælles anliggende. Retningslinjerne sikrer desuden, at elever og medarbejdere drøfter volden og støtter ofrene, lige som alle episoder skal registreres.
Stærke værdier førte til retningslinjer
Retningslinjerne mod vold blev skrevet ned for godt tre år siden. Den direkte anledning var skoleskyderier i USA og Finland, der satte en streg under vigtigheden af at have et beredskab den dag, katastrofen måske rammer.
Men i endnu højere grad er retningslinjerne en naturlig udløber af de regler og principper for trivsel og adfærd, som blev defineret adskillige år tidligere, og som allerede gennemsyrer arbejds- og læringsmiljøet på Den Jydske Haandværkerskole. Det sker blandt andet i form af en trivselspolitik og et dokument, hvor skolen har oversat sine værdier til konkrete kompetencer i hverdagen.
"Vi har klare holdninger til, at vi vil være en skole for alle med samarbejde og medansvar. Når vi er så bevidste om vores værdigrundlag, måtte vi selvfølgelig også sætte vores holdning til vold og mobning på ord og i skema", siger Henrik Øelund.
Af samme årsag valgte skolen en bred definition af volden i deres retningslinjer. Ifølge retningslinjerne omfatter den fysiske vold alle typer overgreb fx skub og spyt. Psykisk vold dækker over alle episoder, hvor en medarbejder overhovedet føler sig krænket.
"Det var vigtigt for os at sige, at vold er det modsatte af arbejdsglæde. Det er vold, når andre tager arbejdsglæden eller læringsglæden fra dig. Vi lavede den brede definition, så dokumentet har fået betydning i hverdagen og ikke bare er endt i skuffen", siger Henrik Øelund.
Kun budbringeren bliver skudt
Retningslinjerne gør blandt andet en forskel, fordi medarbejderne drøfter de episoder, der opstår. Reglerne fastslår, at skolen skal have et miljø, "hvor vi kan tale om oplevelser af vold eller mobning", og at volden "behandles som et arbejdsanliggende".
Derfor er arbejdsglæde og arbejdsmiljø faste elementer på afdelings- og teammøder.
"Vi skal kunne stille spørgsmålet: "Hvordan har du det?". Arbejdsglæde og arbejdsmiljø hænger sammen, og vi har forpligtet os til at arbejde med det", siger Henrik Øelund.
Åbenheden slår også igennem, når alvorligere episoder opstår. Hver gang en oplevelse registreres, tages den op i arbejdsmiljøudvalget. Udvalget beslutter, om medarbejderne skal tale episoden igennem for at lære af den på et fælles møde. På den måde giver ubehagelige oplevelser anledning til, at skolen giver konfliktforebyggende tiltag et ekstra skub.
Henrik Øelund fortæller en historie om en elev, som blev rasende og truede med bank, da en lærer konfronterede ham med hans alt for høje fravær. Drengen blev bortvist, og sagen taget op på et møde.
"Vi kom frem til, at du tager det ind i dig selv, når vold og trusler pludseligt slår ned. Efterfølgende fik vi hjælp fra en konsulent, som fortalte, hvordan vi som mennesker opfatter overgreb og reagerer på dem", forklarer Henrik Øelund.
Lektien var vigtig for alle skolens medarbejderne og ikke blot for lærerne. På Den Jydske Haandværkerskole er en mangfoldighed af medarbejdere i spil omkring eleverne hver dag – fra personalet i kantinen til telefonpasseren på kontoret. De har alle brug for at være en del af den forebyggende indsats.
"Vi lærte, at et overgreb sjældent retter sig mod dig som person, men mod din funktion som budbringer eller embedsmand. Den pointe kan vi bruge alle sammen. For alle på en skole er ikke frontpersoner, men alle har en funktion", slutter Henrik Øelund.