Youtube: Vold og trusler i arbejdet med børn og unge


Hør om voldsforebyggelse i arbejdet med børn- og unge i Aarhus Kommune.


Hør om arbejdet med at nedbringe bæltefikseringer i Esbjerg.

Andre materialer og hjemmesider om vold og konflikter

ATs vejledning om voldsforebyggelse
Gå til Arbejdstilsynets vejledning.

ATs bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for fast arbejdstid
Læs om Arbejdstilsynets bekendtgørelse.

Trivselsaftaler om voldsforebyggelse
Find trivselsaftalerne på det kommunale og regionale område, hvor voldsforebyggelsen har et særskilt fokus.

Vold og trusler på Arbejdsmiljøweb.dk
Genvej til alle materialer og værktøjer om vold og trusler på Arbejdsmiljøweb.

Etsundtarbejdsliv.dk
Genvej til materialer om vold og konflikter på Et Sundt Arbejdsliv - en hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø i social- og sundhedssektoren

Vold og trusler på at.dk
Arbejdstilsynets temaside om vold og trusler.

Aarhus forebygger vold med faglighed og fællesskaber

I Aarhus Kommune oplever hver tiende lærer eller SFO-medarbejder vold eller trusler inden for et år. Nu skal volden forebygges med høj faglighed og stærke fællesskaber.

Af Sanne Maja Funch.

Det er magtesløsheden, der gør ondt, når et barn i første klasse slår. For nok er der få kræfter bag slaget, men det er kulminationen på en situation, hvor læreren eller SFO-medarbejderen ikke slog til fagligt.

Frustrerede børn vil alle medarbejdere i landets skoler og fritidsordninger opleve. Og i Aarhus Kommune udvikler situationerne sig hvert år til vold eller trusler for ti procent af medarbejderne, et tal der cirka er på niveau med landsgennemsnittet. Derfor har kommunen undersøgt de årsager, der ligger bag de voldsomme konflikter i et stort forskningsprojekt. Nu skal kommunens lærere og pædagoger lære at tackle konflikterne, før de udvikler sig.

Samarbejde og faglig sikkerhed

»Det handler især om skabe miljøer, hvor man som medarbejdere bruger hinanden, og hvor man har den tilstrækkelige faglige sikkerhed til at håndtere en situation, når den løber af hænde,« siger Sidsel Homann, sektionsleder i Børn og Unge, Aarhus Kommune.

Slag, krads, spark, bid eller hånende ord er altså oplevelser, der deles af mange lærere og pædagoger. Til gengæld er det kun få børn, som reagerer aggressivt, viser kommunens forskning, der bygger på spørgeskemabesvarelser fra mange tusinde lærere og pædagoger over en periode på seks år samt kvalitative interview med i alt 125 medarbejdere.

Volden udøves af de få

Og dét er netop en pointe i det forebyggende arbejde, at volden udøves af de få: 

»Du skal lære, hvordan du som lærer eller pædagog kan læse det enkelte barn og vide, hvornår han føler sig utilstrækkelig, så du kan hjælpe og stille rimelige krav. Netop fordi det oftest er børn, som ikke har kompetencer til at håndtere for eksempel fagligt pres eller sociale relationer, der griber til den type adfærd,« forklarer Sidsel Homann.

Dén lære er gammel skole på mange specialinstitutioner, der er vant til at tackle børn, som reagerer voldsomt, når de bliver frustrerede over, at evnerne ikke slår til. Og det er netop de specialiserede tilbud, som andre skoler i Aarhus skal lære af. Foreløbig er fire skoler valgt ud i et projekt, hvor alle medarbejdere får tilbudt et forløb i konflikthåndtering. Metoderne er hentet fra Langagerskolen, der er et specialtilbud for børn med autisme og svær ADHD.

Flere børn vil føle sig udfordret

»Det er et spørgsmål om at omsætte specialpædagogisk viden ind i normalområdet. Og i takt med at flere børn skal inkluderes, kommer der også flere, som føler sig udfordret,« siger Sidsel Homann.

De fleste lærere og pædagoger ved godt, at børn reagerer aggressivt, fordi de er i affekt. Den indsigt i sig selv har betydning for det forebyggende arbejde.

I undersøgelsen forklarer mange medarbejdere, at de ikke registrerer episoderne, hverken formelt eller knap nok mentalt: »Det er jo en personlig ting, hvad man opfatter som vold… spyt eller udfald… det er et udtryk for, at barnet ikke har det godt,« som én medarbejder siger i undersøgelsen.

Man bider det i sig...

Med andre ord hersker en kultur på nogle arbejdspladser, hvor medarbejderne bider de uhensigtsmæssige reaktioner fra børnene i sig. På den måde ved arbejdspladsen mindre om, hvilke børn der reagerer aggressivt, hvor ofte og i hvilke situationer.

Kulturen for underrapportering vil Aarhus Kommune gerne vende. Derfor lancerede kommunen i 2013 en database, hvor alle institutioner kan registrere de episoder, der opstår.

Måske er det okay første, anden eller tredje gang, det sker – men ikke den tiende. Og der står man som medarbejder og organisation bedre, hvis det er kortlagt,« siger Sidsel Homann.

Social kapital og vold

I forskningsprojektet havde Aarhus Kommune en særlig interesse i at undersøge, om høj social kapital på arbejdspladsen hænger sammen med vold- og trusselsbilledet: »Det blev der slået en fed streg under, at det gør,« konstaterer Sidsel Homann. De positive effekter af stærke samarbejder og et godt psykisk arbejdsmiljø viser sig i nogen grad, når skaden er sket. I en periode over fire år har høj social kapital betydning for at afbøde op til 25 procent af de langsigtede konsekvenser af vold og trusler ifølge forskningen.

Den helt store gevinst findes imidlertid i det forebyggende arbejde. Her viser forskningen, at der er en markant større risiko for at blive udsat for vold eller trusler, hvis der blandt andet er dårlig rolleafklaring og lav forudsigelighed i arbejdet, men, især, hvis det indeholder høje følelsesmæssige krav, der ikke bliver afbødet gennem god ledelse og kollegial sparring:

»Det vigtigste er, at man får fulgt op og talt om det. De steder, hvor det er svært at snakke om, hvordan man samarbejder, er det også svært at snakke om vold og trusler,« forklarer Sidsel Homann.

Omfattende indsats

Resultatet har affødt den måske mest omfattende indsats i kommunens forebyggende arbejde. 25 skoler og SFOer er blevet valgt ud, fordi de har scoret lavt i målinger på den sociale kapital.

Vold og trusler registreres på kommunens skoler i de såkaldte trivselsundersøgelser, der gennemføres hvert andet år. Den næste falder i 2015, og der vil kommunen måle, om indsatsen med at øge den sociale kapital på de udvalgte institutioner har haft indflydelse på de negative episoder.

»Hvis man er god til at samarbejde og har et godt psykisk arbejdsmiljø, så er man også god til at tale om vold og trusler. Og det hænger sammen med, hvordan man samarbejder om kerneydelsen og sikrer, at medarbejderne har en god udvikling i fagligheden. Der vil vi gerne se i 2015, at indsatsen har haft en effekt for volden,« siger Sidsel Homann.


Senest revideret den 6. marts 2020