Klik på et af de otte temaer:
- Undersøgelse: Hvad skaber trivsel og motivation i uddannelsesverdenen?
- Tema: Kerneopgaven skaber den grundlæggende motivation
- Tema: To hovedkilder til frustration
- Tema: Tvivl om resten af arbejdslivet
- Tema: Midt i arbejdslivet: Erfaring, ansvar, opgaver og anerkendelse?
- Tema: At blive bedre med årene – og opleve benspænd
- Tema: Ledelse på uddannelsesinstitutioner: Mellem krav udefra og medarbejdere, der ’kigger den anden vej’
- Materialet: Trivsel, motivation og barrierer i arbejdslivet
Undersøgelse: Hvad skaber trivsel og motivation i uddannelsesverdenen?
Nogle gange kan jeg næsten se den lysende pære over hovedet på eleverne, når der falder et par brikker på plads. Det er ultimativt, hvad der motiverer mig.
Sådan svarer en underviser på en erhvervsskole i en undersøgelse fra Københavns Professionshøjskole, som er bestilt af BFA Velfærd & Offentlig administration fra september 2021. Undervisereren, der er i starten af 50’erne, er blandt de 1.684 medarbejdere og ledere, der med egne ord fortæller om, hvad der skaber trivsel og motivation på skoler og uddannelsesinstitutioner – og hvad der skaber det modsatte.
I denne artikel introducerer vi til undersøgelsen.
Se video med 25 minutters gennemgang af undersøgelsen her:
Lyt også til første podcast-episode her.
Hent Københavns Professionshøjskoles rapport her.
Kerneopgaven skaber den grundlæggende motivation
Citatet fra starten af artiklen flugter godt med et af de centrale fund: At kerneopgaven er den grundlæggende motivation hos langt de fleste, der har svaret på undersøgelsen. Det er måske ikke så overraskende i sig selv. Men ud af samtlige svar nævnes ’Kerneopgaven og det at gøre en forskel for andre’ af over halvdelen af alle respondenter – helt præcist 908 gange. Og det vel at mærke i en åben spørgeundersøgelse, hvor man besvarer i åbne tekstsvar uden emner eller temaer at krydse af.
Det betyder også, at undersøgelsen giver medarbejdere og lederes egne ord på, hvad der motiverer dem – og hvordan kerneopgaven er helt central. Når der spørges til, hvornår arbejdet er motiverende og kilde til arbejdsglæde, kommer andre svar ofte ind på samarbejde, gode relationer, tid til at løse opgaverne, selvstændighed og indflydelse på arbejdet, udviklingsmuligheder samt anerkendelse fra kollegaer forældre og ledelse.
Men selv om hovedparten af svarene er præget af en glæde ved arbejdet, oplever mange også at være under pres. I citatet her svarer en folkeskolelærer i starten af 40’erne:
Jeg er helt generelt meget glad for mit arbejde. Jeg har lyst til at tage afsted om morgenen, og jeg føler mig udfordret og værdsat. Jeg føler at mit arbejde er meningsfuldt. Jeg mærker dog også at være meget presset og der har jeg ingen steder at gå hen eller mulighed for at ændre på tingene.
Læs artikel om kerneopgaven her.
Lyt til anden podcast-episode her.
Gå til oversigten i toppen her.
Især to hovedkilder til frustration
Og undersøgelsen peger på, at der især er to ting, der skaber frustration. Svarene falder, når der spørges til, hvornår arbejdet er demotiverende og kilde til frustration.
Det er det, når travlheden er så stor, at jeg bliver utryg og urolig for, om jeg kan nå alle mine opgaver og for, om jeg kan udføre opgaverne med den forventede kvalitet, som jeg selv og omverden måtte have.
Her er det en lektor på en videregående uddannelsesinstitution i starten af 40’erne der slår et tema an om arbejdspres, som lidt under halvdelen af alle svar kommer ind på. Og det efterfølges tæt af forskellige eksempler på organisatoriske forhold, når de opleves at gribe forstyrrende ind i arbejdet og den enkeltes professionelle råderum. De organisatoriske forhold kan fx dække IT-systemer, bureaukrati, dokumentation, koncepter og ledelse. En underviser på HF/VUC, som er i starten af 40’erne, fortæller, at arbejdet frustrerer ved:
Mange skift i prioritering. Nye fokuspunkter fra ledelsen, der skal implementeres lynhurtigt. Når fagligheden ikke længere er i højsædet.
Med citatet sammenfatter underviseren nogle af de centrale pointer under dette tema: At det er frustrerende at have travlt, at det er frustrerende at gå på kompromis med kvaliteten – og at det er ekstra frustrerende, hvis man oplever, at ens tid bruges på noget, man ikke kan se relevansen af.
Læs mere om, hvad der skaber frustration og demotivation i uddannelsesverdenen her.
Lyt til tredje podcast-episode her.
Gå til oversigten i toppen her.
Tvivl om resten af arbejdslivet
I undersøgelsen spørges der også til, hvilke tanker medarbejdere og ledere gør sig om resten af deres arbejdsliv. En god andel fortæller, at de forventer at blive i deres arbejde på skoler og uddannelsesinstitutioner. En grundskolelærer i starten af 40’erne har mod på at blive:
At så længe jeg er glad for mit arbejde, har mod på udvikling og fornyelse og kan følge med de unge og kravene ovenfra, så er jeg på rette hylde.
Men der er også en pæn andel, der overvejer at søge væk eller ned i tid. En uddannelsesleder på et gymnasium, som er i slutningen af 40’erne, fortæller:
Jeg tænker først og fremmest, at der er vældig lang tid til, at jeg kan gå på pension. Det virker umiddelbart urealistisk at kunne klare arbejdet i 20 år længere med den nuværende arbejdsbelastning.
Og så er der dem midt i arbejdslivet. De er ofte i tvivl. Her er det en lektor på en videregående uddannelsesinstitution i begyndelsen af 40’erne:
Jeg overvejer ind i mellem om jeg kan stå distancen? Kan jeg faktisk holde til dette travle og præstationsstyrede arbejdsliv på sigt. Jeg har erfaringer med stresssygemeldinger og personlige tragedier, der har gjort mig ekstra følsom over for travlhed og præstationspres. Disse erfaringer påvirker klart mine tanker om resten af mit arbejdsliv; skal de finde sted i akademia eller skulle jeg hellere skifte spor? I så fald til hvad?
Læs artikel om tvivlen om resten af arbejdslivet her.
Lyt til fjerde podcast-episode her.
Gå til oversigten i toppen her.
Midt i arbejdslivet: Erfaring, ansvar, opgaver og anerkendelse?
På én måde forventer omgivelserne mere, når man har opnået mere erfaring, men på samme tid så giver omgivelserne én mere ro til opgaven, da de ved, at man er erfaren og KAN opgaven - de har tryghed til, at man løser det qua erfaring.
Det spiller det ind på motivationen og arbejdsglæden, om der er én sammenhæng mellem kompetencer, erfaring og det ansvar/de opgaver, man tildeles. Det gør sig gældende for ansatte i alle aldre – og ikke mindst, når man er midt i arbejdslivet. Samtidig er det centralt, om man oplever at blive taget for givet – eller omvendt: anerkendt for indsatsen.
Dette kan gå tre veje: Man kan opleve at blive anerkendt for en øget indsats; her vokser motivationen - som i citatet ovenfor fra en afdelingsleder på en folkeskole, der er i starten af 40’erne.
Men man kan også opleve at blive taget for givet: At man pr. automatik gives de vanskeligere opgaver eller klasser, uden at man spørges, og uden at man anerkendes. Det virker demotiverende.
Og så kan man også opleve at have lyst til og mod på mere – uden at ens ønsker mødes. Det ses fx hos denne værkstedsunderviser i slutningen af 40’erne, der ikke oplever en sammenhæng mellem erfaring og ansvar:
Nej, tværtimod - erfaring får ikke lov at blive brugt. Nye tiltag konstant, men aldrig tid til at blive implementeret
Læs mere om, hvad sammenhængene er mellem erfaring og anerkendelse er midt i arbejdslivet her.
Lyt til en podcast-episode om motivationen midt i arbejdslivet.
Gå til oversigten i toppen her.
At blive bedre med årene – og opleve benspænd
Samlet set viser undersøgelsen, at mange ansatte oplever at få det bedre med deres arbejde over tid. De oplever, at det giver en ro at opbygge en rutine i deres fag. Her er det en gymnasielektor i slutningen af 40’erne, der fortæller:
Jeg er blevet mere laid-back med tiden. Jeg har selvtillid nok i mine fag efterhånden til, at jeg ved, jeg indimellem kan fremtrylle en god time, hvis jeg har været for presset til at kunne forberede mig. Jeg forbereder mig stadig rigtig meget og vil komme til at fortsætte med det, så forberedelsesmængden har ikke ændret sig. Det er også mere naturligt for mig efterhånden at stå foran en masse elever og undervise - jeg befinder mig godt i den rolle
Hendes citat er typisk på den måde, at mange svar positivt fortæller om den erfaring at opbygge en personlig sikkerhed i at udføre sit arbejde.
Når andre oplever at få det værre over tid, peges der på de samme forhold, som i øvrigt giver frustrationer: Arbejdspres og organisatoriske forhold. Her er det en underviser fra den forberedende grunduddannelse, FGU, som er i slutningen af 40’erne, der udtrykker sin frustration:
Fra at have fundet min helt rette hylde, og mærke man fagligt kunne rykke noget. Til at føle sig fagligt utilstrækkelig det meste af tiden, da der kommer flere og flere arbejdsopgaver, der ikke handler om de unge, men administrative opgaver og sparerunder.
Og her er det et centralt fund i undersøgelsen, at medarbejderne og lederne ofte holder deres overvejelser for sig selv, når de oplever, at forhold er utilfredsstillende eller er i tvivl om, om de kan holde til arbejdet. Dermed bliver et centralt tema for BFA Velfærd & Offentlig administration at arbejde med fremadrettet, hvordan der kan skabes mere fælles rum for at drøfte disse spørgsmål.
Lyt til podcast-episode om mestringsstrategier her.
Gå til oversigten i toppen her.
Ledelse på uddannelsesinstitutioner: Mellem krav udefra og medarbejdere, der ’kigger den anden vej’
Generelt er der alt for mange administrative opgaver som skygger over min egentlige funktion/ansættelse. Der kommer rigtig meget fra "oven" som vi skal arbejde med og implementere på arbejdspladsen. Hvad er det vi så ikke skal gøre? Arbejdsugen er lang og der er mange bolde i luften. Mit arbejde er ellers spændende og lærerigt.
Pædagogisk leder i folkeskolen, 50-54 år
Undersøgelsen viser, at ledere på uddannelsesinstitutioner kan stå i nogle særlige dilemmaer. For det første optræder de ofte i undersøgelsen blandt dem, der oplever frustrationer ved organisatoriske forhold, der griber ind i deres professionelle råderum. For det andet står de med den særlige opgave at skulle lede medarbejdere, der ’kigger den anden vej’: med øjnene fast indstillet på de elever, studerende og kursister, de ønsker at få til at vokse, blive dygtigere og mere klar til at tage del i samfundet; på kerneopgaven. Opgaven er ikke nem. Et af de steder, ledere kan tage fat er på at skabe synlige og gennemsigtige veje mellem erfaring, kompetencer, opgaver og ansvar – og anerkendelse af medarbejderne.
Gå til oversigten i toppen her.
Samlet materiale afrunder formidlingsrækken
En samlet publikation formidler undersøgelsen og skaber dialog om undersøgelsens seks temaer med henvisning til podcast-episoderne.
Gå til samtlige podcast-episoder her.