2) Kerneopgaven skaber den grundlæggende motivation

Mange ansatte i uddannelsesverdenen oplever en grundlæggende glæde ved deres arbejde. Det gør de først og fremmest, når de ser, at dem, de er der for, lykkes: Elever, studerende og kursister. I denne anden artikel om undersøgelsen ’Trivsel og motivation gennem arbejdslivet i uddannelsessektoren’ stiller vi skarpt på, hvad der skaber motivation og arbejdsglæde. Vi linker også til anden podcast-episode og til selve undersøgelsen fra Københavns Professionshøjskole.

Flere af mine arbejdsfunktioner bringer mig glæde. Når jeg oplever studerende med udfordringer, der tager imod, ikke bare min undervisning, men især min vejledning /coaching og arbejder hårdt for at klare sig og udvikler sig og blomstrer op for øjnene af én.

Lektor på Erhvervsakademi, professionshøjskole eller maritim institution, 50-54 år

Mange ansatte er glade for deres arbejde i uddannelsesverdenen – på trods af de frustrationer, arbejdet også kan omfatte. At lykkes med sin kerneopgave og gøre en forskel for andre er den absolut største kilde til arbejdsglæde, uanset hvilken alder man har, hvor man arbejder, om man er mand eller kvinde eller hvor langt i arbejdslivet, man er. Det er et af de centrale fund i den undersøgelse, Københavns Professionshøjskole har foretaget for BFA Velfærd & Offentlig administration. I undersøgelsen svarer 1.684 respondenter på, hvad der giver motivation og arbejdsglæde – og det modsatte. Hør en podcastepsiode om kerneopgaven, og læs undersøgelsen bag.

Nogle gange kan jeg næsten se den lysende pære over hovedet på eleverne, når der falder et par brikker på plads. Det er ultimativt, hvad der motiverer mig.

Underviser på en erhvervsskole, 50-54 år

Kerneopgaven er i fokus

I undersøgelsen svarer respondenterne udelukkende med deres egne ord på åbne spørgsmål om, hvad der motiverer dem. De tager dermed ikke stilling til spørgsmål eller kategorier, andre har udviklet på forhånd. Og svarene er ret entydige: Ikke mindre end 908 af de modtagne svar peger på kerneopgaven i forskellige varianter. Det er fire gange så ofte, som de næste svartemaer forekommer. 

Når så mange af svarene har fokus på kerneopgaven, hænger det ifølge rapportens forfattere (Waaben, Olesen, Davy, Berg-Pedersen & Mouritsen 20021) sammen med den motivationsform, der kaldes public service motivation. Den handler blandt andet om, hvordan det at gøre noget godt for andre eller for samfundet skaber en indre motivation og giver en særlig tilfredsstillelse. I uddannelsesverdenen indebærer det både det at hjælpe konkrete elever, kursister og studerende og at løse en samfundsmæssig vigtig opgave.

Og så har det en væsentlig kobling til den ansattes faglighed og kompetencer: Det handler om at opleve, at man gør en forskel for dem, man er der for, i kraft af sine evner, erfaring og kompetencer.

Når undervisningen spiller. Har lige haft et turbomodul på 6 uger. Der var et fremmøde på over 90% hver gang, og alle studerende mødte velforberedte op. Det var en fryd, følte at jeg kunne bringe alle mine talenter i spil.

Timelærer på en professionshøjskole, 40-44 år

Positive faktorer, der understøtter kerneopgaven

Når jeg kan se at eleverne flytter sig, opdager nye aspekter, får aha-oplevelser, når de trives. Også når jeg arbejder godt sammen med kolleger, og det sker heldigvis tit.

Gymnasielærer, 50-54 år

Hvor Public Service Motivation begrunder, hvorfor ”løsning af kerneopgaven og gøre en forskel for andre” er motiverende og en kilde til arbejdsglæde, forklarer rapportens forfattere, at vi må kigge andre steder hen for at forklare de andre svar på spørgsmålet om, hvad der motiverer og skaber engagement.

Her optræder disse svartemaer:

  • Samarbejde
  • Gode relationer
  • Tid til at udvikle og løse opgaverne
  • Selvstændighed og indflydelse i arbejdet
  • Udviklingsmuligheder
  • Anerkendelse fra kollegaer, forældre og ledelsen

Disse svar-temaer i undersøgelsen anskuer rapportens forfattere som positive faktorer i arbejdsmiljøet, der understøtter, at medarbejderne kan lykkes med kerneopgaven. De positive faktorer i det psykiske arbejdsmiljø er de ressourcefulde faktorer, der samtidig understøtter medarbejderne i at udvikle og løse deres arbejdsopgaver og bidrager til deres trivsel, læring og personlige udvikling.

Samarbejde og gode relationer

Når jeg indimellem har tid sammen nogle kollegaer, som jeg ellers ikke arbejder tæt med, og hvor vi snakker løst om vores fag og udfordringer og hvor jeg kan være en hjælp for dem eller omvendt få hjælp. Så bliver jeg klogere hver gang. Elsker det.

Folkeskolelærer, 40-45 år

’Samarbejde’ og ’gode relationer’ er de to svar-temaer, der forekommer oftest efter ’kerneopgaven’. Respondenterne giver en række forskellige svar på, hvorfor disse temaer er kilder til motivation og arbejdsglæde: For nogle er et godt samarbejde og gode relationer i sig selv motiverende - for andre er det samarbejdet om at udvikle undervisning og sparre med hinanden, der er centralt. Samarbejde opleves også af flere som en ressource til fx at løse problemer, hjælpe hinanden og bruge hinandens styrker. 

Tid til at udvikle og løse opgaverne

Når tingene lykkes. Jeg er lærer. Og den største arbejdsglæde og totale lykkerus havde jeg i foråret, hvor jeg havde TID med min klasse og ingen topstyring. Børnene slappede mere af, fordi vi ikke stressede og de lærte med rekordfart. Da sommerferien kom, læste alle mine børn i bh.kl, 1. og 2. Klasse. Det er til dato det mest motiverende og arbejdsglædefyldte jeg har oplevet. Så. Tid til tingene, så kommer arbejdsglæden.

Friskolelærer, 40-44 år

Svarerne i undersøgelsen fortæller også om, hvad det betyder for de ansatte at have tid til at udvikle og løse opgaverne. Rapportens forfattere fortæller, hvordan flere af respondenterne knytter det sammen med kerneopgaven: Behovet for tid til på en ordentlig måde at kunne gøre en forskel for eleverne, studerende og kursister i undervisningen, fordi man derved kan stå inde for den kvalitet man leverer som underviser uden at føle sig brugt eller udmattet. Nogle rapporterer også, at det er vigtigt at have tid til flere varierende opgaver for eleverne, studerende og kursister uden at blive afbrudt med nye og uforudsete opgaver.

Selvstændighed, indflydelse og udviklingsmuligheder

Det er, når jeg selv har stor grad af indflydelse på mit arbejde. Jeg er naturligvis glad for at have en chef, jeg ved jeg altid kan sparre med - men oplever samtidig, at mit ledelsesrum er ret stort, og det motiveres jeg af.

Skoleleder på en grundskole, 50-54 år

For mange er indflydelse på arbejdspladsen og mulighed for selv at tilrettelægge sin arbejdstid også en kilde til motivation og arbejdsglæde. Selvstændighed handler i undersøgelsen bl.a. om at kunne udvikle nye ideer og materialer efter behov. Mange kredser også om vigtigheden af selvstændigt at kunne bestemme det faglige indhold i sin undervisning fremfor, at indholdet bliver bestemt af omgivelserne.

Når jeg løser opgaver, der udfordrer mig fagligt og hvor jeg trækker på min mangeårige erfaring både pædagogisk og personligt.

Pædagog i grundskole, 45-49 år

Når respondenterne i svarene peger på udviklingsmuligheder som en positiv faktor, er det både de formelle og de udviklingsmuligheder i jobbet, der er tale om. De formelle, som fx kurser, videreuddannelse, faglige specialiseringer og tiden til det, og de uformelle, fx mulighed for at udvikle nyt materiale, deltage i nye projekter og udvikle arbejdspladsen, ofte i et samarbejde. Flere forstår også udviklingsmuligheder som det at møde faglige udfordringer, udvide egen horisont og udvikle nye løsninger.

Mit arbejde er motiverende når jeg får en udfordring, som passer til mine kvalifikationer og bliver modtaget med interesse af eleverne. F.eks. da jeg skulle lave online-undervisning var jeg nødt til at planlægge, gennemføre og evaluere min undervisning i noget fagligt stof, som jo er min kerneopgave. Eller da jeg fik lov at lave eksamensundervisning på et lille hold, motiverede og engagerede unge mennesker.

Lærer på FGU-institution, 40-44 år

Anerkendelse

Anerkendelse fra kollegaer, forældre, ledelsen og elever, studerende og kursister er også en vigtig kilde til motivation og arbejdsglæde for de ansatte i uddannelsesverdenen. Og her fylder anerkendelsen fra ledelsen en anelse mere end anerkendelse fra andre konkluderer rapporten.

Når jeg oplever mine arbejdsopgaver som meningsfyldte, og det er ekstra motiverende og en ekstra kilde til glæde når jeg oplever at ledelsen (og evt. kolleger og studerende) understøtter og anerkender mit arbejde.

Lektor på universitet, arkitekt- eller designskole, 40-44 år

Jeg har det godt, men…

Alt i alt peger svarene på, at kerneopgaven er den grundlæggende kilde til motivation i uddannelsesverdenen – og at positive faktorer i arbejdsmiljøet kan understøtte dette.

Men rapporten peger også på, at en stor del af respondenterne oplever, at det ikke altid lader sig gøre at udføre arbejdet, som de ønsker. For rapportens forfattere understreger mange af svarene, at de ansatte har det dobbelt med deres arbejde.  På den ene side er de glade for deres arbejde, og på den anden side, synes de det er hårdt og frustrerende – på én og samme tid.

I næste artikel og podcast-serie kigger vi nærmere på, hvad det særligt er i arbejdet, de ansatte i uddannelsesverdenen finder frustrerende eller demotiverende.

Læs og hør med i næste artikel og podcast-episode, som udkommer 13. oktober.

Dette er artikel 2 i serien. Læs første artikel med introduktion til serien her.

Læs den tredje artikel om, hvad der skaber frustration og demotivation i uddannelsesverdenen her.


Senest revideret den 13. oktober 2021